Herre 2 - 2. Division - IF Lyseng 2
IF Lyseng 2 - Aalborg Volley 2
Resultat: 2-3 (21-25 / 29-27 / 25-17 / 25-27 / 19-21)
Lørdag den 26. Oktober skulle H2 på udebane imod Lyseng i en kamp hvor bookmakerne havde Lyseng som de klare favoritter med hele 82% chance for sejr. H2 ville dog bruge kampen som en mulighed for at vise de andre hold at de mener det alvorligt.
Første sæt gik lige efter planen, og var aldrig rigtigt i fare.
Andet sæt kom også rigtig fint fra start, men efter imponerende comeback fra Lyseng stod der pludseligt 24-24 og det momentum udnyttede Lyseng til at lukke sættet med 29-27.
Tredje sæt kom fint fra start og H2 fik opbygget en lille føring i starten af sættet inden Lyseng tog fra og ikke så sig tilbage.
I fjerde sæt var det således med stolen for døren at H2 nu skulle vise hvad de er gjort af hvis turen til Aarhus ikke skulle være forgæves. H2 kommer igen godt fra start, men Lyseng kommer tilbage. Med to slidsomme point og en indskiftning af Emil ved stillingen 25-26 får H2 lukket sættet med 25-27.
I femte sæt følges holdene ad hele vejen og det bliver til flere matchbolde til hvert hold. I kampens døende minutter har Lasse bestemt sig for at han ikke har brug for flere tætte 5-sæts nederlag til samlingen og han sørger derfor først for at få sig smidt godt og grundigt efter et kort lob som kommer perfekt op til Jakob der får den sent videre til Mads Peter der kan afgøre pointet. Derefter bestemmer Lasse sig for at teste om Lyseng er klar på en anden serv end de seneste og iskoldt 🥶 sender han den dybt i 1’er hjørnet hvor Lyseng selvsikkert kalder den ude 🙄. Sættet ender således 19-21 til H2.
Kampens spiller blev Emil Damtoft der med sikkert spil på både kant og diagonal altid var en åben mulighed hvor Jakob kunne hæve den med en god chance for point 💪🏼
Næste kamp er hjemme imod topseedede Aarhus 1900 den 2/11 kl 10 i stadionhallen.