Hjemmekamp mod Fremad Valby

KAMPREFERAT 24/9 2021 NBU vs Fremad Valby: 1-4 Målscorer: Michael Edwards Pedersen Assist: Klaus Bruun Pedersen Kort: Ingen MoM: Mark André Filbert Holdbilledfotograf: Morten Isak Zimakoff Referent: Jesper Munch Toldam Den dramatiske dyst mod Fremad Valbys veteraner var henlagt til Buret i Nørrrebroparken, der som altid tog gæstfrit imod både ganjaduftende modstandere som trofaste NBU-tifosis som Morten Zimakoff og Simon Rohrberg, der kampen igennem sikrede god stemning på sidelinjen mod Stefanshus. De 10 udvalgte NBU-veteraner til kampen var Ali, Mark André Filbert, Klaus Bruun Pedersen, Nicklas Peter Høg, Bjørn Asger Løvefod, Michael Edwards Pedersen, Konrad Kalinowski, Tue Thastum, Kasper Thomsen og Ragavan Rudran. En sidste minuts udskiftning blev dog foretaget, da Ali umiddelbart før kickoff var komme til skade på sit arbejde og byttede plads med Jesper, der dog var tilpas fredagsbarberuset til ikke at gå på banen før kampens sidste kvarter. Fremad Valby havde et flot kontingent af tilhængere fra området omkring Mozarts Plads med til Nørrebro, og der var stor tilfredshed med vores gæstfrihed over på den traditionelle overlevering af vores klubmaskot: De to kolde sixpacks, som så ud til at falde på et tørt sted. Den brogede skare af usædvanligt aggressive typer stod måske ikke helt så knivskarpt som NBU'erne i deres forvaskede røde trøjer, men beslutsomheden, raseriet og den upædagogiske tone tog de med sig på banen - og brugte den gennem 60 minutter ekstremt effektivt. Dog ikke lige i de 3 minutter, hvor deres 5'er i raseri over brok fra egen bænk konsekvent forlod banen, trampede på sin egen trøje og udspyede en lavastrøm af balkan-eder, der ville kunne få en bordelmuttermutter i Beograd til at rødme som en skolepigeklasse på et hangarskib. Nuvel. Hvad der i et par sekunder lignede gement håndgemæng fra den sikre afstand kampreferenten betragtede optrinnet fra endte (desværre) i en returvenden til grønsværen fra den firskårne bulderbasse, der på magisk vis undgik slåskamp med sin holdkammerat nummer 6 og nummer 10. Ærgerligt nok, for det var måske lige det, NBU havde brug for på en svær aften, hvor aftalerne faldt lidt sammen i takt med de mange begåede frispark. Vi kommer bagud på et eventyragtigt mål, hvor deres Manu Chao-lignende vævre angriber vender om sig selv på midten af banen og få banket en bold afsted der ender i trekanten uden chancen for en meget velspillende Mark Filbert på stregen. 0-1 som tusmørket plantede sine fløjlsbløde poter omkring det smukke anlæg på Nordbanegade. Det bliver 1-1 på et flot angreb efter 15 minutter, hvor Klaus med energi som et kraftværk buldrer igennem på venstreflanken og få smækket en bold indover, som Michael får drejet i det tomme mål til stor jubel for hele Nørrebro. 1-12 er dog stillingen ved pausen efter en episode ved et hjørnespark som fortjener lige så lidt omtale som målene i 2. halvleg... Startopstillingen, i øvrigt, var: Mark på kassen, Nicklas og Kasper på backerne. Klaus på MM, Bjørn på den ene kant og Tue på den anden. Michael på toppen. Bænken: Konrad, Ragavan og Fulde-Jesper. Lad det være sagt på denne måde: Det er ikke den bedste kamp, vi har spillet. Om det er den dårligste er nok også tvivlsomt. Men vi er derhenne af. Valbyfolket får simpelthen presset og stresset os, at ingen rigtigt vil have bolden. Den bliver en varm kartoffel, og det er som om vi bare ikke kan få styr på den. De missedde førstegangsberøringer og tæmninger smitter i en sådan grad, at 1-2 ved pausen ender med 1-4 og et fortjent nederlag. Heldigvis fik vi taget et godt holdbillede og drukket en dejlig masse øl bagefter, så holdånden er intakt og samtlige spillere ved godt mod. Det er vigtigt at huske på en aften, hvor det hele gik imod os. Og hey: Der er altid en ny kamp og en ny træning, og det er der sgu ikke nogen, der skal tage fra os, vel? Forza Vets. Forza Nørrebro.