HOG OB45 - Hasle
Der var lige blevet slået græs, men desværre havde kommunens folk fået fyraften inden græsset blev samlet sammen. Der lå en del afklippet græs på banen, men det generede dog ikke spillet synderligt.
Vi fik en lunken start på sæsonen. Det kunne være gået meget værre, men med lidt held i sprøjten, kunne det også være gået bedre. Vi var 12 mand afsted og det er altså for lidt.
Hasle viste sig stærke på låget og fik scoret på hovedstød efter et hjørnespark .
HOG kunne også være med i den disciplin og Lars fik scoret efter hjørnespark fra Jan Sv.
Som det desværre er blevet kutyme, gik der ikke lang tid fra vores mål til bolden igen lå i netmaskerne bag Jan D.
Efter den start på kampen, virkede det underligt at der ikke blev scoret mere i kampen.
Uskarphed og nogle gode redninger betød dog at kampen sluttede 2-1 til værterne fra Hasle.
Dennis tillod sig endda den flothed at brænde et straffespark .
Her er vi muligvis ude i en bøde til bødemesteren , fordi han måske ikke har brændt straffe på bødelisten.
kampens spiller blev Lars med 4 stemmer