Flexhold kamp - Randers Raptors vs Kolding KFUM Floorball

25. okt. 2025, kl. 14.00
Randers Raptors Flexhold - Modstander
14:00 - 15:30 lørdag 25. okt
2
:
14
Flexhold kamp - Randers Raptors vs Kolding KFUM Floorball

🦖 Kampreferat – Randers Raptors Flexhold vs. Kolding KFUM Floorball

Så blev det tid til 3. kamp for Randers Raptors’ flexhold!
Denne gang stod holdet over for endnu et nyt bekendtskab – Kolding KFUM Floorball, som havde taget turen fra Kolding for at spille dagens kamp.


Holdopstilling

Målmand:
Robin Pedersen


Backs:
Brian Eskildsen
Gitte Sejersen
Malene Egede
Thomas Hulvej


Centrer:
Kristjan Jensen
Thomas Andersen
Andreas Leif Nielsen


Wings:
Simon Pedersen
Sigrid Nowack
Olivia Frederiksen
Lisa Pedersen
Tobias Hansen
Anne-Mette Pedersen Fog


1. periode

Perioden startede med fuld fart. Raptors vandt kampens første faceoff, og bolden blev hurtigt spillet op til Anne-Mette, som tog et rush mod mål. I tacklingen på kanten af feltet røg bolden fri, og Andreas Leif Nielsen var hurtigt over den og sendte den sikkert i kassen – 1-0 til Raptors efter blot 37 sekunder!

Glæden varede dog kort. Bare 20 sekunder senere udlignede Kolding, og efter to minutters spil kom gæsterne også foran 1-2. Det var tydeligt, at Kolding er et sammenspillet og rutineret hold.

Efter fire minutter svarede Raptors igen, da Kristjan Jensen fandt Olivia Frederiksen, som sikkert udplacerede keeperen til 2-2.

Derfra satte gæsterne sig dog tungt på spillet og fik flot kombineret sig frem til tre yderligere scoringer i perioden.


Stillingen efter 1. periode: 2-5


2. periode

Perioden fortsatte i samme tempo, og Kolding havde det meste af boldbesiddelsen. Raptors kæmpede disciplineret i forsvaret, og der blev arbejdet hårdt i alle kæder. Alligevel fik gæsterne scoret fire mål i perioden, mens hjemmeholdets chancer desværre ikke blev omsat.


Stillingen efter 2. periode: 2-9


3. periode

I tredje periode begyndte kræfterne at slippe op mod et hurtigt og teknisk stærkt Kolding-mandskab. Gæsterne scorede to hurtige mål i periodens første fire minutter, inden Raptors igen fik lukket godt ned i defensiven.

Der blev fightet forbilledligt i forsvaret, hvor både centere og wings arbejdede langt ned i banen, og Robin Pedersen leverede igen flere flotte redninger – som han havde gjort kampen igennem. I slutminutterne fik Kolding dog yderligere tre scoringer.


Slutresultat

Randers Raptors – Kolding KFUM Floorball: 2–14

En fortjent sejr til et hurtigt og veldisciplineret Kolding-hold.


Dagens detaljer

Mål – Assist:
Olivia Frederiksen – 1 + 0
Andreas Leif Nielsen – 1 + 0
Kristjan Jensen – 0 + 1


Kampens spiller:
Anne-Mette og Sigrid – for en stærk indsats og masser af fight! 💪

Flexholdet takker Kolding for en fair kamp, de fremmødte tilskuere for opbakningen og kampens dommere for godt arbejde.

🔜 Næste kamp spilles lørdag den 15. november kl. 14:00 på hjemmebane mod Vissenbjerg GIF Floorball.

8900

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt