Fix

28. apr. 2022, kl. 18.30
KFB 55+ - Modstander
18:30 - 19:45 torsdag 28. apr
2
:
6
Fix

Puha, en op-ad-bakke kamp. Først i sidste sekund fik KFB den 8. mand på plads, således at de hårdt prøvede spillere af og til  kunne få en puster på sidelinjen. Og det var der da i den grad brug for.

Ikke meget lykkedes i første halveg; selv lodtrækningen blev tabt (den anfører er da også helt umulig), så endnu en gang startede KFB med solen i øjnene. KFB havde store problemer i sin boldomgang, hvorfor angreb efter angreb rullede ned mod det hårdt prøvede forsvar. Tre gange lykkedes det faktisk for FIX at passere Lars Martin i målet, men der var chancer til meget mere. Chancer var der til gengæld ikke mange af i FIX-målfeltet - ja, KFB var faktisk en sjælden gæst på de kanter. Men nu er det jo heldigvis sådan, at KFB-gutterne er hårdføre og den slags uvejr har man prøvet et utal af gange før. Humøret var derfor højt og moralen intakt, da den noget stillestående mand  i sort (hans indsats kvalificerede vel næppe til, at betegnelsen dommer kan anvendes) fløjtede til pause.

I anden halveg byttede KFB lidt rundt på tropperne. "En boldspiller kom ned i forsvaret..." (citat Slid) og "... en mand med lyst til at bevæge sig kom op på midtbanen..." (citat Anders), hvilket altsammen gav kampen et lidt andet udtryk. Nu var KFB jævnlig gæst ikke alene på FIX's banehalvdel, men oven i købet også i FIX's målfelt. Jesper brugte kort ind i halvegen sin muskuløse overkrop til at bugsere et godt indlæg fra Morten ind over målstregen og pludselig var KFB alligevel lidt med i kampen. Forskellen på KFB og FIX var dog til at ta' og føle på, så Lars-Martin måtte også give fortabt tre gange i anden halveg. Kampen endte med det meget retvisende resultat 6-2 til FIX, men dette til trods var stemningen god i KFB-lejren bagefter.

Benni overtog fidusbamsen efter en flot indsats.

2791

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner