Torsdagskunst - Friheden

Vejret var perfekt til en god omgang fodbold, spillerbuzzerne kom til sin ret da holdet i mere eller mindre samlet flok trillede mod Hvidovre.

I omklædningsrummet inden kampstart fik vi set hinanden i øjnene ovenpå nederlaget mod Frem Hellebæk, og ikke mindst de første 25 skammelige minutter af den kamp.

Banen var en ny type kunstgræs, som var meget bouncy, men høje bolde havde et meget afdæmpet opspring, men det var det samme for begge hold, da det ikke var Frihedens normale hjemmebane.
Det var god intensitet i opvarmning og mange familiemedlemmer havde taget turen til Sønderkærskolen for at se finalen, hvilket også var med til at skærpe motivationen og fokusset inden første fløjt og gjorde, at vi satte tilskuerrekord til denne kamp!

De første 10 min af første halvleg ser begge hold hinanden an, Friheden er mest på bolden, men for enkelte gange brudt deres opspil, men får ikke omdannet det til reelle chancer. Vi får en forsmag på deres foretrukne angrebsstil, hvor deres højre midterforsvarer slår lange bolde til deres angribere/kanter i begge side af banen. Og der går ikke mere end 5 min førend Andreas disker op med en fin fodparade i en 1 mod 1 situation.

Inden kampen blev der snakket om, at vi gerne måtte gå til den og lave nogle frispark og det må man sige vi gjorde. Desværre for os mente dommeren at kuk kuk Troels laver et grovere et af slagsen og takserer det til et gult kort. Fra min position ligner det at Troels er først på bolden, men får revet modstanderen ned fordi denne stopper op i sit løb og selv søger kontakten.

Med en mand i undertal bliver vi presset tilbage på vores egen tredjedel af banen, de har et frispark som rammer ydersiden af stolpen (jeg mener, at muren er sat perfekt!) Friheden har yderligere et stolpeskud og et par hjørnespark i denne periode af kampen. Vi bliver fuldtallige igen og får mere spil i gang. Vi får et par gange overrumplet deres højre side, hvor Kasper Johansen kommer til indlæg med venstre skøjten (det ene bagom mål og det andet på overlæggeren) måske skulle han lige have cuttet tilbage i banen og brugt det lidt varmere højre ben. Vi får kun afprøvet keeperen en enkelt gang i første halvleg, hvor Nielsby dribler et par spillere og trykker af fra kanten af feltet, målmanden halvklare kun, men vi er ikke tæt nok på situationen til at kunne opsnappe reposten.

3 min før halvleg vinder Johansen bolden med en flot og velplaceret skuldertackling, dommeren ser dog noget andet hvilket resultere i en ostemad - igen 10 min i undertal.

Vi får en opsang i pausen og får justeret lidt på aftalerne om hvordan vi skal presse og få lukket ned for den midterforsvar, der slår de lange bolde. Og efter vi bliver fuldtallige lykkedes vi også med at få lidt pres ind, uden at det bliver rigtig farligt. Nielsby får tilkæmpet sig et frispark ude foran feltet, en situation, hvor Frihedens spille i min bog skulle have haft en ostemad, da han kommer for sent, men dommeren holder kortene i lommen. Alle havde håbet at Skovgaard ville eksekvere som mod Gilleleje, men den lå måske lidt for meget i højre side, men han forsøger sig mod mål, men bolden ender dog et godt stykke over.

Frihedens kanter begyndte at vise hurtigt kombinationsspil og snævre driblinger. Eckermann kommer for sent i en tackling efter ca. 55 min og får et gult kort (dette var vist velfortjent), hermed var 3. undertalsperiode skudt i gang.

Vi kæmper squ for det og knokler røven ud af bukserne. Andreas holder os inde i kampen, bl.a. med en flot refleks redning på en hård afslutning langs jorden med retning mod højre side af målet. Samt en del luftdueller hvor han enten griber eller bokser bolden væk.

I kampens afslutning er vi belejret og får aldrig rigtig luft eller ro på spillet, selvom vi bliver fuldtallige, slukkes vores håb da vi i et angreb ikke får lagt pres på deres angriber, som får for meget tid og fra buen kan smække bolden helt op i krogen uden chance for keeperen.

Vi prøver lidt ‘hail Mary’ alle frem i de sidste 4 min, men der er ikke mere at skyde med.

Vi taber finalekampen, men vi viser god fightervilje og vi må bare bruge dette som udgangspunkt og motivation til at gøre det endnu bedre næste år. Vi vinder trods alt puljen overbevisende og selvom vi får en dukkert i de 2 sidste kampe. Så skal vi rejse os igen til pokalkampen d. 11. november.

Tak til familier og venner for deres opbakning og det flotte holdbillede med og uden børn!