TSIF Old/Senior Old Boys - Læborg

23. sep. 2024, kl. 19.00
Læborg - TSIF Old/Senior Old Boys
19:00 mandag 23. sep
5
:
1
Endnu en sejr

1-0 Søren

2-0 Lars

3-0 Christian O

4-0 Fink

4-1 Tilfældig Læborg angriber

5-1 Klaus

 

Man siger, at der er en første gang for alt, og for de fleste af TSIF-spillerne var det nok første gang, at de betrådte Læborg Stadion.

Det var en meget optimistisk træner, der kom med et langt taktisk oplæg til kampen, hvor der blev fokuseret på spil bredt i banen, så kanterne kunne får kridt på støvlerne.

TSIF var klart spildominerende og spillede sig frem til mange chancer, men der manglede den sidste skarphed eller held til at få bolden sparket i mål.

Der blev angrebet over kanterne og op midt gennem banen, men der skulle et hjørnespark til at sætte gang i scoringen. Et perfekt udført hjørnespark passede med Sørens timing, og han stødte bolden sikkert i mål.

Læborg havde få spredte chancer, som Jens på fornem vis tog sig sikkert af, så der ikke blev nogen tvivl om resultatet.

TSIF’erne spillede bolden godt rundt og flyttede sig godt for hinanden, så Læborg-spillerne konstant halsede bagefter, og det resulterede da også i scoringer af både Lars og Christian O., inden der blev fløjtet til halvleg.

I halvlegen var træneren tilfreds, men budskabet var, at 2. halvleg skulle vindes med 4-0, og at Thomas Dinesen skulle skyde mere på mål.

Læborg kom længere frem og presse i 2. halvleg, hvilket TSIF dog formåede at spille sig udenom, men spillet blev ikke helt så overbevisende som i første halvleg, og trænerens ønske fra halvlegen kunne desværre ikke indfries.

Det blev dog til 2 scoringer af TSIF’erne i 2. halvleg, hvor først Claus Fink og Christian O spillede frem og tilbage foran målstregen, inden Fink trillede bolden i mål, og så afsluttede Klaus Jensen aftenens scoringer.

Mellem de 2 scoringer fik Læborg reduceret på et frispark, som dommeren først dømte, efter at alle stoppede op for at tilse en Læborg-spiller, der havde slået sig. Så mente dommeren, at Læborg måtte tage et frispark, som de sparkede i mål.

Alt i alt en god holdpræstation, der sluttede i halvmørke, og nu er der kun 2 finaler tilbage i sæson, begge på Taulov Park, og hvis de giver point, er der udsigt til tilbagevenden til 1. division.

Fink blev sendt godt afsted til den anden side af vandet for at få datteren giftet bort, og så må holdet se, om de kan klare de sidste kampe i sæsonen uden ham.

(Jeg beklager, hvis der er fejl i rækkefølgen af mål og målscorere, men jeg regnede ikke med at skulle skrive referat, så jeg fulgte ikke gå godt med.)

7000

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt