Nr. Bjært S. IF - TSIF SOB
1-0 Træls spiller fra Nr. Bjært
1-1 Klaus Jensen
2-1 Samme trælse spiller fra Nr. Bjært
Man of the match: Hans og Karsten
Efter skuffende 1 point efter de 2 første kampe skulle det være mandag aften i Nr. Bjært, at de første 3 point skulle på kontoen.
Coach Gadegaard bad under taktikoplægget om, at vi skulle spille bolden langs jorden, med kampen bød dog på mere fight og urene tacklinger end flot spil på en grå og fugtige aften. Begge hold forsøgte, og det blev da også til et par gode opspil i ny og næ.
En lang bold fra Nr. Bjærts bageste kæde gave en løbeduel mellem en angriber og Morgen, hvor Morten blev hægtet af Nr. Bjært angriberen, men da dommeren valgte ikke at dømme frispark resulterede det i en nem scoring til Nr. Bjert.
Vi svarer dog hurtigt tilbage. Efter flere hjørnespark der knap nåede forreste stolpe, tog Røndbjerg sagen i egen hånd og sendte et præcist hjørnespark ind til bageste stolpe, hvor Klaus stod klar og headede bolden i mål. Efter kampen var der lidt uenighed om, om bolden var gået i mål, hvis Klaus ikke havde rørt den, men konklusionen blev vist, at det var godt, Klaus headede den i mål.
Vi fik en stor chance efter at Nr. Bjærts målmand blev overrasket over, at Thomas kom løbende og pressede ham, så målmanden spillede holden lige hen i fødderne på Røndbjerg. Røndbjerg tog sigte mod samme stolpe, som hjørnesparket blev scoret ved, men sigtekornet på venstrebenet svigtede, så bolden gik tæt forbi. Helt fri midt i feltet stod Valdemar forgæves og viftede med armene for at få en aflevering, der ville give et helt frit skud.
Anden halvleg blev også en rodet affære med meget skubben og sparken, og der skal lyde ros til Hans for ikke at lade sig provokere af den meget hårdhændede behandling han til tider blev udsat for uden at dommeren formåede at holde grebet om kampen.
Desværre fik Nr. Bjært igen held med en lang aflevering, der blev spillet på tværs, så en fremadstormende angriber kunne score til slutresultatet 2-1.
Der var en ærgerlig stemning på vej i omklædningsrummet, men vi er klar igen næste mandag til den vigtige kamp mod Fredericia KFUM.