De Røde Djævle - DAS
To korte og en lang:
- Vi spiller et rigtig fint første kvarter, hvor vi holder aftalerne, står godt på banen (bl.a ved hjælp af god kommunikation) og scorer til både 1-0 og 2-0 mod et DAS-hold, der allerede her virker lidt forpustede og usammenhængende.
- Herefter begynder vi at hænge lidt og slække på koncentrationen i vores aktioner, især markeringer og returløb på midtbanen. Således lukker vi dem unødigt ind i kampen, og kort før halvleg kan DAS’ bedste mand - en ung, hurtig knægt med et drøn af et venstreben - drible helt fra bagkæden og sparke sit første langskudsmål ud af tre i kampen ind til pausestillingen 2-1.
- I både pausen og efter kampen snakkede vi en del om dialektikken i det mest kendetegnende ved kampen (som vi ender med at tabe 3-5, endda efter også at have ført 3-2); nemlig at nogle af vores spillere - der altid selv lægger hjertet på banen - bliver lidt frustrerede over koncentrationssvigtet og de halvslappe returløb, mens andre bliver frustrerede over frustrationen og de udbrud, dette naturligt indebærer. Samtidig var modstanderne også et hold, som levede lidt af at skabe en hel bunke af en tredje slags frustrationer ;) Vi blev enige om efterfølgende, at der selvfølgelig skal være plads til at ruske op i hinanden, men også at vi skal rykke sammen i bussen, når tingene ikke kører (og når modstanderne forsøger at komme ind under huden på os). Og vi var også enige om at stemme på to spillere til MoM, der både leverer en koncentreret indsats og som altid har en rolig fremtræden i deres attitude: Dalle og Emil broløs, hvoraf førstnævnte blev kampens spiller.
Det er vist på sin plads med et godt gammeldags “kom igen” - vi skal op på djævlehesten igen og fortsætte den gode sæsonstart og det gode humør fra de første kampe. Og vi kommer jo nok også til at tabe fodboldkampe i fremtiden, men lad os vinde den næste 😘
MoM: Dalle, 4 stemmer (Emil, 3; Otto, Leif, 1).
