FAML - BMI

24. aug. 2026, kl. 19.00
FAML - BMI
19:00 mandag 24. aug
2
:
3
BMI - OB45 FAML

Kampreferat BMI - FAML 3-2 d. 24/8-2024

Når man som referent lavede to selvmål og en assist til modstanderens tredje mål, er det unægtelig fristende at spille samme kort som den foregående referent: "Jeg er en gammel mand og kan ikke rigtig huske detaljerne fra kampen." Men det er svært for mig at påstå, at jeg ikke kan huske det. Faktisk er jeg bange for, at der vil gå meget lang tid, inden jeg kan glemme det. Så her kommer det:

Vi skulle på udebane mod BMI, der af mange fodboldeksperter og -analytikere betragtes som et af de to favorithold til at vinde puljen. Med skadesafbud der løb ind i dagene og timerne op til kampen, ville vi måske på forhånd have været tilfredse med et knebent nederlag - men det var vi ikke, da kampen var slut.



Vi kom foran 1-0 i første halvleg på et fremragende gennemspillet angreb, skud på mål, riposten ud til ham der så vidt jeg kan vurdere er holdet topscorer i 2026, Morten G, som med vanlig træfsikkerhed sparkede bolden ind uden for målmandens rækkevidde.



I anden halvleg var det så, at jeg i forsøget på at bremse et indlæg der giv på tværs lige foran målstregen fik skubbet bolden i mål til 1-1. Heldigvis gik der kun få minutter før Ayoub lavede et fremragende kontraangreb og et perfekt indlæg til bagerste stolpe, som Wulf stødte i mål med hovedet 2-1



Men så kom BMI igennem til et nyt indlæg fra baglinjen som ramte mig og blev afrettet, så det røg i mål. 2-2. Og i sidste minut(!) fik jeg ikke clearet et indlæg så bolden røg op i luften og dumpede ned foran vores mål - hvor så en BMI spiller løb ind i den og ramte den med nakken så den røg i mål. 3-2 til BMI.



Det var bittert, og der var ikke megen glæde over det knebne nederlag (se evt holdfoto taget efter kampen, hvis Peter S vil uploade det?).



Morten havde inden kampen begrænset sit taktiske oplæg til blot tre punkter - af hensyn til holdets manglende evne til at modtage flere beskeder end det: 1) Undgå gule kort 2) spil langs jorden op gennem midtbanen 3) sæt Wulf op til at score med sit venstreben.

Det var dog tilsyneladende tre for mange: 1) Ayoub tog et gult kort, så vi spillede i undertal den sidste del af kampen 2) vi spillede sjældent langs jorden og når vi gjorde mistede vi den hurtigt og 3) Wulf scorede som nævnt med hovedet i stedet for venstrebenet.

Jeg vil foreslå, at vi på mandag mod Virup nøjes med ét taktisk oplæg: 1) Lad vær’ at lave selvmål.Så skal vi nok vinde den kamp.



/Simon

8230

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt