Super Veteran - B 1978

B1978 – Dynamo Stüring 22-6-2022 36 timer inden kampstart, var der 10 mand på holdkortet og 5 på venteliste. 5 minutter inden kampstart var der 9 mand på holdkortet – ingen venteliste - og 25 minutter i kampen var vi nede på 8 funktionsdygtige spillere ( den ene Jesi, der havde brugt hele eftermiddagen på at carboloade, og nu følte sig lidt tung i det…). Bo, Wiuff, Pingel, Zeuthen, Ceder, Horn, Jesi, Patrick, Saggau – og en ellers afmeldt Ronald var klar til start på Frihedens Idrætscenter Stadion. Modstanderne stillede tungt op, i mere end en forstand - 20 tilskuere og en grill. Johnny Pedersen, førstemand i Lidl, var vågnet tidligt den morgen. Han havde stadig en rest tømmermænd fra lørdagens midnatsmesse på Copenhell – utroligt at Hvidovre havde formået at frembringe en sådan klasseentertainer som King Diamond. Selv var han vokset op lidt længere nede ad Hvidovrevej, men hans storebrors spejderleder gik i klasse med Kim Bendixen i sin tid – så det føltes jo lidt som om man kendte manden. Og generelt var stemningen herude i Hvidovre jo sådan, at alle var en stor familie. Og der var vel ikke nogen der frembragte større følelser frem i folk, end Daniel Agger. Tænk sig en guttermand. Ikke bare verdensklasse på fodboldbanen, men også en kanon entrepenør der nu ejede eget kloakfirma. Nåh, men det var blevet sent i lørdags. For efter Mercyful Fate, var de lige et par stykker der havde rundet Johnny´s Bodega – man skulle nødig gå glip af noget. I dag stod der dog fodbold på programmet. Sidste runde inden sommerpause, og efter at de havde fået Pablo og hans argentinske ven med, var de begyndt at skrabe point sammen - det kunne godt betale sig at være flink ved sit Wolt-bud. Der skulle grilles og drikkes bajere efter kampen, men først skulle de der københavnere ned at ligge. Hvad Johnny måske ikke havde regnet med var, at han de sidste 5 minutter skulle stå i skammekrogen efter et gult kort, erhvervet efter en svinestreg mod den mest flamboyante af Dynamos spillere, Jacob Cedergreen. Efter 55 minutters ydmygelse havde han ikke kunne holde det inde længere, og flæskede totalt den folkekære skuespiller, hvis lår derefter så ud som havde det været med i ”I Dragens Klør”. Kampens start var lidt urolig, da der lige skulle styr på holdkort. Luca havde valgt at invitere sine børn på soft ice inde på Strøget, fremfor at spille fodbold. Så Ronald gjorde comeback på holdkortet, og det skulle vise sig at være en god beslutning. Efter få minutter blev B1978 dog spille tynde på en kontra, og Ceder serverede for Saggau der var sikkerheden selv, 1-0. Den føring holdt ikke længe. For på en dødbold, havde Bo svært ved at nå op til en modstander der snittede bolden i mål, men det var ikke det værste. For Bo lykkedes på forunderlig vis at bokse så uheldigt til bold (og hovede?) at han brækkede den ene finger og måtte udgå. Seneste melding fra den medicinske afdeling er, at det muligvis er en finger der er gået af led, og har taget noget knogle med i købet. Men op på hesten Wermus, der er kamp d.9 august – og lur mig om ikke Rørvig stadig har ondt i ryggen til den tid 😉 Patrick erstattede Bo i målet, og blev eftersigende ikke sat på de store prøver, men vi savnede ham i marken. Dynamo fik styr på det igen, men var aldrig i kontrol over kampen. Gang på gang kom vi til fine muligheder, men målene udeblev, og modstanderen fik den ene kontra efter den anden. Især deres spansktalende venstre wing, gjorde det svært vores højre side. Men så er det jo godt at Ceder var tilbage efter sin lange karantæne. Jeg husker ikke detaljerne, for det var vel 1 ud 20 målchancer han var indblandet i undervejs i kampen, men denne gang satte han den i mål. Dynamo gik til pause foran 2-1. Dog måtte vi kort forinden sige farvel til Horn, der ragede en fiber i baglåret til sig. Lidt ærgerligt, da han var vores eneste rigtige centrale midtbane, og havde spillet en fin kamp. I pausen rokerede vi rundt, og sendte Morten på mål. Han har jo spillet en del håndbold, så han ved hvordan man kaster en bold. Desværre var der lidt problemer med fødderne, og den ellers sikre Wiuf fik rodet sig ud i en uheldig situation som modstanderne straffede prompte, 2-2. Udligningen gav fornyede kræfter til B1978, der i øvrigt er et utroligt tungt og til tider svinskspillende fodboldhold. Og vi var flere, udover Ceder, der kom hjem med mærker på krop og sjæl. Så kampen bølgede frem og tilbage, og man begyndte at ane en begyndende udmattelse. I store perioder spillede begge hold vel med en 3-4 mand i angrebet, og med manglende tilbageløb blev det farligt gang på gang. Dog var det Dynamo der havde langt de fleste muligheder, og vi kunne vel have scoret 10 mål mere end dem vi fik, vi fik dog scoret til 3-2. På flot arbejde af Ceder, der fandt en fremadstormende Ronald på bagerste. Super scoring på en halvflugter fra en meters afstand… Og da vi ikke lang tid efter scorede igen, begyndte vi at få lidt styr på kampen. Jesi erobrede flot på midten, spillede Pingel, der med en veltempereret aflevering i dybden fandt Patrick. Selv om Patrick flere gange i kampen havde misset chancer, og efterhånden var løbet tør for selvtillid, kunne han ikke undgå at score her – selvom han gjorde sit ypperste, 4-2. Og 5-2 blev den også, da Saggau lukkede festen til 5-2 efter forarbejde af kampens spiller Jakob Zeuthen. Jakob spillede en flot kamp, vandt masser af dueller, og bidrog derudover med en positiv attitude – helt fortjent at han hev en lækker flaske Eriksen-Snaps med hjem. Kampen endte dog 5-3, da der indtraf lidt slaphed i de døende sekunder af kampen. Det var en hård og rodet affære, og med udsigt til en lang hjemtur, valgte vi hurtigt at forlade området. De fleste i hver deres bil, men Wiuf og Pingel tog den på cykel, behørigt iklædt hjelm. De sidste ord herfra må være, at Friheden er et forfærdeligt sted. Betydningen af navnet, må utvivlsomt hænge sammen med de æstetiske friheder der er blevet taget under etableringen, og jeg vender ikke tilbage. Tak for foråret 😊