Ålholm IF - Veteran - Ramløse
Der var dømt topopgør på AlliÅlholmz Arena, da Ramløse kom på besøg en lun mandag aften i slutningen af maj. Ålholms veteraner skulle have vendt skuden efter at have ramt nogle store bølgeskvulp de sidste to kampe. For efter det så så lyst ud efter de første 4 kampe med 4 sejre, var det blevet til et nederlag og en uafgjort. Det havde dagens modstander fra Ramløse udnyttet. Siden vi slog dem for fem uger siden på et sidsteminutsmål, havde de fået 10 point i de 4 kampe mod de 4 øvrige hold i puljen. Der var ingen tvivl om, at formbarometeret pegede Ramløses vej.
Det var også som om, at Ålholms stærke start på turneringen havde presset de andre hold til at yde noget mere. Vi så Gadevang stille op mod os med et betydeligt forstærket hold, og Ramløses resultater kunne også tyde på, at de havde fået hentet nye kræfter ind. Det viste sig at være sandt, de havde fået et par folk med, der kunne sætte lidt mere tempo i bolden.
På skadesfronten var der gode og dårlige nyheder. De dårlige først: Køber var stadig skadet, og derudover havde Benno bekendtgjort, at han måtte trække sig fra holdet pga. tilbagevendende skader. Trist besked. Du vil blive savnet i midterforsvaret, Benno :(. Forhåbentligt får vi dig at se på sidelinjen og i omklædningsrummet. Du er altid velkommen. Den gode nyhed var, at Peter var tilbage fra sine skade, som han fik i første kamp. Det gav vores offensiv en sikker opspilsstation og noget mere ro.
For at optimere baneforholdene var banen vendt om, så der blev spillet på tværs af de normalt to 8-mandsbaner. Om det var forvirringen over spilretningen, det nye forstærkede Ramløse-mandskab eller en blanding, er uvist, men faktum er, at vi kom skidt fra start og måtte gå til pausen bagud 0-1. (Jeres referatskriver havde kaldt den og kom først til anden halvleg, hvor der jo heldigvis blev noget at skrive om).
Anden halvleg begyndte med et lille Ramløsepres. De spiser jo godt i Ramløse (vi kender deres klubkantine), så det er et kropsstærkt hold, og de er farlige på dødbolde. Dem fik de et par stykker af i begyndelsen af anden halvleg, men de var heldigvis uskarpe i afslutningerne.
Langsomt fik vi begyndt at etablere noget spil, og langsomt begyndte Ramløse-spillerne at blive trætte. Den store gamechanger kom 10 minutter inde i 2. halvleg, da vores stjernespiller, Daniel, blev skiftet ind. Han kom ind på en lidt uvant position - som venstre kant. Det viste sig dog at være en god position for ham, da han få minutter efter sit indhop tog et løb ind mod bagerste stolpe. Forud for det var Jesper Pallesen fra sin defensive midt i rykket dybden i højre side, hvorfra han slog et perfekt indlæg mod bagerste stolpe. Og der med sine næsten 2 meter og uden hår i øjnene, steg Daniel til vejrs og pandede bolden ned i jorden med en sådan kraft, at målmanden ikke kunne nå at reagere 1-1. Tak for det!
Derefter stod der Ålholm på det meste. Chancerne kom som perler på en snor, og når Ramløse fik mulighed for en kontra, havde vi et påpasseligt forsvar, der dækkede af. Kun en gang kom en svenskerfarvet Ramløse-spiller fri i venstre side, men heldigvis var det som at se en svensk angriber, da de havde Jon Dahl som træner - en håbløs afslutning i sidenettet. I den anden ende var vores afslutninger om ikke håbløse, så i hvert fald ikke helt skarpe nok. Daniel skød over, Peter fik ikke nok kraft i sin stivtå, Jespers skud blev reddet, Kasper ramte en forsvarsspiller, Daniel ramte ikke bolden, da han var helt fri efter et genialt gennemspillet angreb, og Jon måtte se sin flugter på frit mål ramme overliggeren.
Uha var det en af de dage ..? Nej – det var det ikke for med 10 minutter igen, får vi hjørnespark. (Bemærk, at der bliver skiftet til nutid for at gøre det ekstra spændende). Kasper Bjerregaard har netop fået at vide, at han skal skiftes ud, men han insisterer på at tage hjørnet. Det er sidste chance for ham til at sætte et aftryk på kampen. Han når at tænke alle Arsenals hjørnesparksscoringer igennem, mens han analyserer situationen, og så kigger han op, går til bolden og rammer lige i hovedet på den spiller, som Ramløse burde have dækket op, men som de lader stå fuldstændig åben. Daniel Andersen får et frit hovedstød fra kanten af feltet, og sekundet efter ligger bolden nede i målhjørnet. Cool som Jon Dahl, da han spillede for Danmark, med et fuldt kontrolleret hovedstød - og 2-1 til de hvid-røde.
Ramløse prøver et desperat sidste forsøg på at presse os, og de får tilkæmpet sig et hjørnespark. De har alle de store drenge med fremme, da bolden bliver sendt indover, men hvem kommer højest? Hovedstødsbæstet over dem alle, Daniel. Selvom det var en redningsaktion, kommer det faktisk til at tælle som en assist. For bolden er på vej ud mod sidelinjen, men Peter når den, og han har set, at målmanden har været med fremme. Så fra sidelinjen på egen halvdel med ryggen til sparker han første gang, og bolden går i den perfekte retning mod målet. Målmanden stormer tilbage, bolden er i luften, den svæver, rammer jorden i feltet og hopper ind i nettet, mens den forpustede Ramløse-keeper synker sammen i afmagt. 3-1.
I kampens døende minutter skal vi nok være glad for, at Daniel fik lov at blive på banen. Det lugtede lidt af gult, da han kom for sent med en tackling lige uden for feltet. Det skal vi dog ikke dvæle mere ved, Ramløse-spilleren havde ifølge Henrik fortjent det, og John Ibsø lod kortet ligge i lommen og brugte kort efter fløjten til at afslutte kampen.
3-1 til Ålholm. Vi ligger nummer et!
