Ålholm IF - Veteran - FIF
Anden kamp i sæsonen blev igen spillet på FIF’s kunstbane, men denne gang var vi på hjemmebane. Da græsset på Ålholm Trafford ikke var klar til at blive spillet på, måtte vi låne en spilbar kunstbane. Paradoksalt nok var det netop FIF, vi skulle møde på hjemmebane, selvom det altså foregik på deres bane. FIF er nedrykker fra række 1, og de havde spillet 1-1 med Gørløse i første kamp, så det var et hold, vi kunne forvente at få noget modstand mod.
Vi stillede op med 11 spillere. Efter sidste kamps skadesproblemer, valgte træneren at have 3 udskiftere med. Hverken Peter eller Benno var klar efter at være blevet skadet mod Gadevang, og da der også var afbud fra første kamps man of the match, Daniel, var der sæsondebut til hele 4 nye spillere. Bastian overtog Bennos position i forsvaret, mens Nikolaj Persson og Kasper Bjerregaard startede inde på den centrale midtbane, og så var Willy også tilbage på holdet for første gang siden august 2025. Bjerregaard startede i øvrigt inde i stedet for Henrik, der kort før kampstart blev nødt til tage en tur tilbage til klubhuset og besøge det lille hus!
Kampen begyndte i et stille og roligt tempo. Vi spillede den roligt rundt for lige at få de nye spillere spillet ind, og FIF virkede ikke sønderligt interesseret i at presse hårdt på. FIF spillede 3-3-1 mod vores 2-4-1, og det gav os en fordel centralt på banen, hvor de havde placeret deres klart stærkeste og boldsikreste spiller, nr 41. I første halvleg fik han aldrig plads til at slå bolde ud til deres hurtige kanter (men vi vender tilbage til ham i anden halvleg). Det var også fordi, vi lykkedes godt med at presse spillet fremad og tvinge deres midtbanekanter langt tilbage. På den måde stod deres enlige angriber meget alene og virkede fuldstændig ufarlig mod vores forsvar.
I den anden ende var det ikke fordi angrebsspillet flød fantastisk, men vi skabte en stor chance i første halvleg, da et udspark blev forlænget, og Rune fik en friløber. Det førte desværre ikke til mål. Men når man ikke scorer på de store chancer, må man gøre det på de små tilfældigheder. Benjamin fik lidt plads på midten og prøvede så et skud, den blev ikke ramt perfekt, men den røg fladt ind i det farlige område, hvor Køber fik tacklet den videre, hvorefter den pludselig røg helt ind forbi målmanden, der havde kastet sig, og så kunne Køber følge op og score i tomt mål, 1-0.
I anden halvleg fortsatte vi med at være i god kontrol. Bastian dirigerede stærkt nede bag fra, og FIF kom stadig ikke frem til noget. Omvendt lå vi og lurede på de gode chancer. Rune fik en ny friløber efter et langt indkast fra Bjerregaard, men denne gang blev han løbet op af en hurtig forsvarer, der med en solid skuldertackling fik sendt Rune i græsset. Men efter små 10 minutter i anden halvleg scorede vi til 2-0 efter en genialitet af Henrik. Som central midt løb han i dybden i højre side og fik den. Inde foran mål var det kun Jon, der stod med 2 forsvarsspillere og målmanden. Sidstnævnte havde allerede forudset indlægget og var trådt nogle skridt ud for at gribe bolden. Det opfattede Henrik Larsen, og i stedet for et højt indlæg ind foran kom der en flad knaldhård bold, der på trods af den spidse vinkel strøg ind mellem stængerne og i nettet.
Og så var der ham nr. 41. Han fik lige 5 minutters shine, hvor han fik sat sit præg på kampen. Først sendte han et hårdt langskud afsted, der strøg lige forbi stolpen. Derefter tog han en tur ned i højre hjørne, hvor han fik sendt et hårdt fladt indlæg hele vejen ind til bagerste stolpe, hvor deres venstre midt dukkede op og scorede til 2-1.
Og minuttet efter mistede vi bolden i et opspil i venstre side, samtidig med at vi stod og sov i højre forsvarsside. 41 fik den og spillede målscoreren fra før, der vidst hedder Jannick, fri til en kæmpe friløber. Tiden stod nærmest stille, da alle på resten af anlægget holdt vejret, mens manden i blåt kom stormende ned mod Kasper Lønstrøms mål. Ville han drible, ville han skyde? Vores keeper kom dog ud med stor autoritet og læste FIF-spilleren som en åben bog, da han blev stående på sine ben og reddede skuddet med en stærk fodparade.
Kampen virkede nu pivåben med 10 minutter igen. Tankerne om nedsmeltningen i Gadevangs-kampen kom frem, men denne gang havde vi jo ingen skader, så der var ingen grund til, at vi skulle være trætte og slidte. Og så svarede vi igen på den helt rigtige måde.
FIF’s forsøg på en offensiv satsning gav lidt plads til os i den anden ende, og kort efter friløberen fik Jon plads til at rykke fremad i venstre side. Jon tog chancen uden for feltet med et skud. Fladt inden for rammen - målmanden kom ned og reddede, men kun lige ud til Rune, der stod klar og kunne score til 3-1 på riposten. Det virkede som afgørelsen.
FIF havde ikke flere kræfter, og til sidst var det os, der kunne lukke kampen helt. Rune havde lige bedt om at blive skiftet ud, men havde ikke fået lov, og i stedet blev han sendt i dybden af Køber. Denne gang var det en løbeduel mod en af de lidt langsommere FIF-spillere, så Rune kom fri og stille og roligt trillede han bolden under målmanden med de sidste kræfter. 4-1!
En god sejr efter en koncentreret indsats med få udfald.
