Absalons Boldklub af 2012 - UD Retiraos
En solrig morgen, en god opvarmning og en mand i overtal ved kampens start. Et optimistisk Absalon er klar til kampen.
1 minut spillet og vi er bagud 0-1.
Derefter kommer vi dog i gang. Efter et kontraangreb får Casper Wulff sat bolden sikkert ind til 1-1.
Kort tid efter opstår nogenlunde samme situation. Bolden bliver smidt ind foran målet, deres forsvar får ikke sparket den væk og Emil T. er vågen og sender bolden ind til en 2-1 føring.
Desværre kommer den spanske modstander tilbage på først 2-2 og herefter 2-3.
Vi får dog sendt endnu en kontra i gang, som på snedigt vis bliver sendt fladt i det lange hjørne af Oliver Eliasen.
3-3 og kampen er helt åben.
Anden halvleg er meget lige. Vi har chancerne for at bringe os foran, men UD Retiraos er desværre skarpere end os. De spiller nogle hurtige kombinationer og får scoret 2 mål.
Kampen ender 3-5, så nu skal der hentes vigtige point i de næste kampe!
For kongen, for riget, for Absalon!