Valby Boldklub 2013 - AB Tårnby


Tårnby løb fra os, tog alle tre point og scorede lidt for mange mål i 2.halvleg.
Vi kom ellers godt fra start og var foran to gange. Første mål satte Karlo ind efter at være blevet spillet fri af Lund i en omstilling. Lidt efter fik Marley tilkæmpet sig et frispark, som han selv tog. Bolden ramte vidst både et par spillere og målmanden, før den dumpede ned foran Karlo, der fik kæmpet bolden ind over stregen til 0-2. Tårnby reducerede så til 1-2, men lidt efter modtog Albert bolden fra Xué, trak ind i banen og curlede den over i det lange hjørne. Rigtig god energi, koncentration og flot spil prægede første halvleg, men desværre endte Tårnby med at komme foran kort før pausen.
Efter pausen havde vi mange gode forsøg, men skarpheden forsvandt, benene blev tunge og troen på det led for alvor et knæk, da Tårnby bragte sig foran 5-3. Adam gjorde hvad han kunne, men Tårnby skabte så mange chancer, som de i modsætning til os, også fik scoret på.
Drengene holdt hovedet højt og kæmpede til det sidste og jeg synes egentlig ikke at 9-3 er retvisende for kampen. Men da vi blev trætte, fortsatte Tårnby i samme gear. Der var gode individuelle præstationer og mange gode kombinationer.
Godt kæmpet drenge!
Vi ses i morgen til træning👊







