Herre 2 - 2. Division - Aabyhøj IF
Efter nyheden om, at Lyseng havde rystet VK Vendsyssel med en 3-0-sejr dagen før, trådte vi ind på banen mod Aabyhøj med selvtilliden pumpet op til det røde felt. Vi følte os som volleyballens svar på superhelte – uovervindelige og klar til at dominere.
Aabyhøj havde dog glemt at læse manuskriptet. I stedet for at lægge sig fladt ned, begyndte de at samle alt op, vi smed over nettet, som om de spillede med magnetiske hænder.
Det gik hurtigt fra “Vi er de bedste!” til “Hvad i alverden sker der?” Usikkerheden begyndte at snige sig ind, og vi kom hurtigt bagud. Men så tog vores træner et modigt træk og smed Mads Peter på banen. Mads kom ind som en gejst-maskine, og pludselig begyndte vi at få lidt vind i sejlene. Desværre var det ikke helt nok, og Aabyhøj snuppede første sæt med 25-21.
Andet sæt? Same same, but different. Vi forsøgte, men det endte endnu en gang med Aabyhøj-sejr og de samme nedslående cifre: 25-21. På det her tidspunkt begyndte vi at overveje, om vi skulle få Lauges mor til at holde en pep-talk.
Men så skete der noget magisk i tredje sæt. Med ryggen mod muren besluttede vi os for, at nok var nok. Erik på diagonalen trådte i karakter som en sand bold-kunstner og fandt igen og igen hullerne i Aabyhøjs forsvar, som var de en schweizerost. Vi stormede frem og holdt kontrol hele sættet, som vi sikrede os med 25-18. Der blev givet high-fives som aldrig før.
Fjerde sæt startede som en kopi af tredje. Erik fortsatte sit storspil, og vi så ud til at have styr på sagerne – lige indtil der gik "gummiarm" i den til sidst. Pludselig stod det 23-23, og nervøsiteten kunne mærkes hele vejen op på tilskuerpladserne (hvor Lauges mor sad og heppede heroisk). Ved stillingen 24-23 til os blev det tid til Mads Peters afgørende serv. I en blanding af held og genialitet sendte han bolden mod Aabyhøjs mest usikre modtager, som besluttede sig for at tage bolden, selvom den var på vej mod parkeringspladsen. 25-23! Jubel, råb og en smule dans fra vores side.
I femte sæt gik vi ind med en “nu eller aldrig”-mentalitet. Mads Peter snuppede serveretten ved lodtrækningen, og så var der kun én vej: sejrens vej. Aabyhøj blev efterladt i støvet, og vi tog sættet 15-9 uden så meget som at blinke.
Jakob, vores tapre enehæver, spillede som en maskine gennem alle fem sæt og blev bare bedre og bedre, som kampen skred frem. Men dagens helt? Erik, uden tvivl. Hver gang bolden blev hævet til ham, leverede han point på bestilling. Og som om det ikke var imponerende nok, så gjorde han det hele med blindtarmsbetændelse. Vi bøjer os i støvet og ønsker ham god bedring!
Nu ser vi frem til næste kamp den 21. februar mod Herre 3, hvor vi forhåbentlig fortsætter succesen – og forhåbentlig uden flere spillere med akutte operationer i baghånden.
