Støvring Old Boys - Dall

25. sep. 2024, kl. 19.00
Støvring Old Boys - Dall
19:00 onsdag 25. sep
5
:
4
7 mands GOB Dall-Ferslev Idrætsforening - Støvring Fodbold


Onsdag aften var  7 mands GOB på jagt efter deres første sejr på grønsværen. Den håbede vi at få på lysbanen i Dall Villaby. 

Vi havde dog en skidt optakt, da sidste uges MOM - Buster havde “glemt” oste- og rullepølsemadderne 🙈 

Om det var årsagen til, at vi hurtigt kom bagud med 1-0 på en tilfældighed, hvor både forsvar og keeper kunne have gjort det bedre. 

Vi svarede lynhurtigt igen, da Peter Lange var iskold på en chance i det lille felt og scorede til 1-1.

Herefter sad vi på kampen, og Dall levede kun på kontraer 

Desværre mistede vi bolden i et opspil, hvor vi var på vej fremad. Deres bedste mand afdriblede 2 mand og sparkede den op i krydset uden chance for en orange tilskuer i målet. 

Vi fortsatte med at presse på og skabte i denne periode flere nærved og næsten situationer og pludselig kom der et kongeindlæg fra højre, som Peter Lange firsttimede i mål helt ude ved stolpen. 2-2 og der var ikke spillet 15 minutter endnu. 

Den sidste halvdel af første halvleg gav den ene chance efter den anden. Desværre var Peter Langes skarphed væk. Symboliseret ved enfirdobbelt chance i det lille felt, hvor Peter rammer deres målmand 2 gange, mens to af holdkammeraterne også rammer ham.  Jeg vil lige fremhæve deres målmands helt særlige  målmandsteknik, som bestod i at stå helt stille midt i målet. 

Ejnar forsøgte sig med flere langskud, som nok mest af alt kan betegnes som tilbagelægninger til deres målmand. Men efter en fin dribletur lykkedes det ham at skyde ude i siden af målet i stedet lige midt i målet, så stod der 3-2 til os. 

Buster ville også forsøge sig med langskud, desværre troede han, at vi spillede på banen ved siden af, hvor der var stillet op til Amerikansk fodbold, så det blev kun til et par fine fieldgoals. 

Både Peter og Steffen havde friløbere, som blev sparket lige på keeperen. Steffens afbrænder var i kategorien, hvor selv bager Ole havde scoret. 

Peter Lange havde et flot spark på overlæggeren, hvor vi igen ikke får skubbet riposten i mål. 

Vi sluttede første halvleg med endnu et frispark på kanten af feltet, som Peter Nielsen var tæt på at få scoret på. 

I anden halvleg trak Dall sig lidt længere tilbage med 3 spillere nede bagved, så de kunne dæmme op for dybdeløb fra vores hurtige kanter og angribere. 

Vi får relativt hurtigt scoret til 4-2 i en situation, hvor vi rammer dem på en omstilling. Arne slår en forrygende bold fra kanten bagom deres to bagerste folk og Steffen kommer i perfekt timet løb og sparker den sikkert ind. 

Vi er stadig i kontrol og presser på for endnu et mål. 

Desværre får Dall scoret på to kontraer - selvom vi i pausen havde aftalt, at vi skulle være opmærksomme på deres dybdeløb. 

De to mål mindede meget om hinanden - begge gange burde vores målmand dog have gjort mere ved det. 

Vores kære keeper Jensen skal dog fremhæves for at have både en redning og en bold, som han greb i anden halvleg. 

Vi nåede kun lige at give bolden op, så tog Ejnar en dribletur og sparkede på mål med sit helt stive højreben - bolden sad ude i siden af målet, så den gik selvfølgelig i mål. 

Ja I læste rigtigt MED HØJRE. For det utrænede øje så det ud til, at Allan sprang over bolden på vej i mål - men efter kampen fortalte han, at han forsøgte at ramme bolden for at stjæle målet. 

De sidste 6-7 minutter fortsatte vi med at brænde kæmpechancer, men Dall blev aldrig farlige. Så en fuldt fortjent 5-4 sejr. Skudstatistikken on target hed 25-5 i vores favør i en kamp, som vi kunne have vundet med 10-4 uden modstanderen kunne brokke sig. 

Selvom der var ny holdleder i denne uge, så fortsatte Holdleder forbandelsen - alle modstandernes mål blev scoret, mens holdlederen var på banen. 

Til gengæld var Coach ikke med, så det blev til en sejr.

Det kan nævnes, at den eneste på banen, som var ældre end Ejnar, var dommeren - til gengæld kunne han være Ejnars bedstefar. Fra hans plads ude på den ene sidelinje leverede han en overraskende god kamp.

Nominerede var Ejnar, Buster og Peter Lange. Ejnar vandt med 5 stemmer foran Buster med 4 og Peter med 1 stemme.

Husk og tag cyklen på mandag, når der er dobbelt op på Oste- og rullepølsemadder - vi glæder os Buster og Ejnar 👍

9530

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner