FAML - Værum
De gamle FAML-hjerter banker endnu
Værum. En mindre landsby, 6-8 km ud i intetheden øst for Randers, og en landsby, vi KUN kender til, fordi vi +55ere den ene gang efter den anden skal spille mod dem. Når turen går til Værum, eller til en af de mange andre klubber i Randers’s opland – mest det nordlige! – plejer det at knibe med tilmeldinger på Holdsport. Men ikke denne forårsaften. Der var de maksimale ti tilmeldinger, og ud over dem ovenikøbet Peter G., der havde tilmeldt sig – og mødte op, men hvis tilmelding ikke var registreret. Pludselig var vi 11!
Så Agent S. kunne ringe til Jens Arndal og sige, at han ikke behøvede at få rundet forældresamtalerne på skolen hurtigt af og haste til Værum for at være med i 2. halvleg – som Jens ellers var parat til. Sikkert i håb om at gentage succesen fra det seneste opgør mod Værum, som vi vandt 3-1 takket være to mål af Jens.
Se, det er hold- og klubånd og bevis på, at de gamle FAML-hjerter banker endnu!
Og det BLEV en fin kamp. Godt nok efter en underlig, sløv start. Måske pga. en tidlig høhøst i Værum. I hvert fald fik en masse tørt, nyklippet græs på den ellers perfekte bane fald bolden til at trille langsomt, og det syntes at smitte af på begge hold.
Det var Værum, der kom klart bedst fra start med masser af boldbesiddelse uden rigtig at få noget ud af det. Agent S. agerede overfrakke på deres klart bedste kort, Hansi med tilnavnet Kaptajn Klo, der er en rigtig ubehagelig modspiller: En fremragende fodboldspiller med et giftigt venstreben og et korpus, som han bruger dygtigt til at vifte alle modspillere væk.
Men pludselig kom chancerne til FAML: Tre gode kontraer i rap, der kunne have ført til mål. Bl.a. et listigt, fladt langskud fra Libaan. Desværre ikke hårdt nok, så deres målmand kunne nå helt ned til stolpen og parere den ud.
Og så slog Hansi selvfølgelig til og trykkede af fra distancen. Ikke noget formidabelt skud, men det blev rettet af, og så er Kjeldsmarks reflekser i målet ikke længere så skarpe, at han kunne forhindre bolden i at gå ind.
1-0 ved pausen. Men vi lugtede point, og kort efter pausen kom udligningen: Libaan fandt Peter Grønkjær foran mål, og han fik kontrolleret dirigeret bolden uden om Værum-målmanden. Kort efter stod Libaan for endnu en assist – desværre i den modsatte ende. Foran eget mål forsøgte han at drible – trods tilråb fra samtlige holdkammerater om at losse bolden ud af kommunen. Og så var Hansi der selvfølgelig igen. Med sin enorme fysik var det ingen sag for ham at puffe Libaan væk, nappe bolden og knalde den i nettet.
Men FAML hang på, og nu var det referentens tur til at levere en assist. På egen banehalvdel satte jeg hovedet på en høj bold fra Værum og fik den dirigeret frem til Srdjan, der opsnappede den, fintede et par Værum-forsvarere til side og scorede.
Hansi var desværre ikke færdig og scorede til 3-2, der længe så ud til at blive kampens resultat. Men så for Kjeldsmark ud af sit mål og opsnappede en lang aflevering til en Værum-angriber, der havde været helt fri, hvis ikke Kjeldsmark havde været vågen. Han fuldendte sin aktion med en lang aflevering frem til Srdjan, der først så ud til at få driblet sig ind i en blindgyde, men pludselig fik fyret af og scoret sikkert. 3-3.
Det KUNNE være blevet til en sejr, men også et nederlag. Værum havde bolden mest og flere store chancer. Bl.a. et ordentligt hug på stolpen – selvfølgelig signeret Hansi. Men FAML havde endnu flere gode forsøg, Bl.a. et godt hovedstød af Peter Grønkjær – også på stolpen. Den allerstørste chance tilfaldt Holgaard, der selv skabte den ved at tackle bolden fra Værum-målmanden, så han selv stod foran et totalt tomt mål. Det blev Holgaard tilsyneladende så befippet over, at han skød forbi. Ak!
Så alt i alt var uafgjort passende, kunne begge hold enes om over de velgrillede pølser oven på kampen.
