FAML - SMIFF
Miraklet i næsten-himmerland
Der var lagt op til de sædvanlig klø. Stemningen var mat og lettere opgivende. Den lange køretur til Korshøj i næsten-himmerland skabte en små-irriteret stemning, der ikke blev bedre af, at møde en 25 meter lang pokalhylde i de nybyggede klublokaler. Joda, her var tale om en klub med et højt niveau, og der blev hvisket en del om den A4-plakat i skifteramme fra Søstrene Grene, som indtil videre er FAMLs eneste “pokal“ (vist nok for at blive som nummer 1 i 7-mands +45, pulje 32 i 2016 eller deromkring).
Agent S lagde hårdt ud med tavle og peptalkende informationer om positioner, defensiv indstilling, kampvilje og alt det sædvanlige. Alle nikkede og ville vel i virkeligheden hellere hjem og se Hammerslag.
Kampen blev fløjtet i gang. Fokus var fra start på Bundesliga-Bo, omdrejningspunktet og spilfordeleren hos SMIFF. Og det gik fint i 6-7 minutter, da Kjeldsmark tabte sin markering og en lille fed SMIFF’er fik på 2 meters afstand lov til at hamre bolden lige ind i Karmarks parate parader... men som i kernefysikken, så kan et objekt godt være i to positioner på én gang, så bolden var – ifølge Karmarks lidt duknakkede bortforklaringer – både i hans sikre hænder og samtidig inde i netmaskerne. Et såkaldt Einstein-mål, men alt tæller og der findes som bekendt ingen grimme mål i topfodbold, så stillingen var 1-0.
Og normalt ender sådanne kampe med tenniscifre og ydmygende hjemkørsel. Men ikke denne halvkølige forårsaften.
FAML spillede klogt og boldomgangen tenderede det ustressede. Og den slags kløgt giver resultat: SMIFF blev mere og mere tamme, deres indlæg blev samlet op af et solidt forsvar med Agent S og Risvig som to bidske terrier og en Kjeldsmark, der kun momentvist glemte sine opgaver i markeringerne. På midten kæmpede brødrede Holgaard og Helgaard forbilledligt og tilbagevendte Peter G gjorde en flot figur med smukke tilbageløb og stort løbearbejde. På linjen stod Jens og trippede. “Jeg er i målform,“ havde han inden kampen bedyret til alle, der gad høre på ham.
SMIFF gik mere og mere i stå. De prøvede indlæg, som blev verfet væk af Karmark, der ikke længere blev udsat for kernefysikkens drilagtigheder. De prøvede at spille langs siderne, men Risvig og Kjeldsmark lukkede ned. De prøvede ind over midten, men brødrene Holgaard og Helgaard fik deres lange tæer på alt, og resten blev opfanget af en vågen Agent S. Og forrest var Peter G en evig trussel.
Og som minutterne gik, begyndte FAML at overtage. Holgaard nikkede et indlæg på stolpen med en sådan viljestyrke, at han må tage et hvil på sidelinjen. Jens kom ind og havde en triple-chance, der blev pisset væk. Peter G havde et par lige-ved muligheder. Det hele tegnede godt og ingen i FAML-lejren forstod helt, hvad det var, der skete.
Pausen blev brugt til pepsnak og andet godt fra fodboldflosklernes store kuffert. Og fandme om ikke Jens rent faktisk havde ret i sin småpralende snak inden kampstart. Et stykke inde i anden halvleg modtager Jens en flot stikning og sparker resolut medløbsbolden forbi SMIFF-målmanden (den på egnen ret berømte “Hønse“). Stillingen var nu 1-1 og odds-tallene var pludselig himmelhøje. Og den ros skal Jens have; det var et teknisk svært mål, der blev udført med en boldsikkerhed, der umiddelbart er næsten umulig at forbinde med Jens’ normalt lidt fumlende boldomgang.
Herefter stod der FAML på alt. Fra SMIFF-lejren kunne man høre de irriterede tilråb. Bundesliga-Bo tabte alle nærkampe og SMIFF fik intet ud af noget som helst. Selv en friløber, hvor to SMIFF’ere var alene med Karmark, blev neutraliseret af FAML-målmandens pantersmidige opdækning. På midten af banen kæmpede brødrene Helgaard og Holgaard fortsat klogt og sikkert. Markeringerne var tætte og snærende. Jens løb hid og did og kom ofte i vejen for SMIFFs ineffektive positionsspil. Kjeldsmark holdt sig vågen. Peter G viste sit talent som spilomdrejningspunkt. Risvig uddelte blå nærkampsmærker og Agent S nedlagde den ene SMIFF’er efter den anden. Det var vidunderligt at overvære og selvom kampen egentlig burde havde endt med FAML-sejr, så føltes et resultat på 1-1 som en slags sejr for de nederlagsvante FAML-spillere.
Kort sagt: En aften hvor FAMLs gule trøjer endelig blev båret med stolthed.
/Kammerat Karmark
