FAML - SMIFF
BOGSTAVSFORKORTELSERNES DYST
Atter udskiftede FAML et hæderligt skrivebordsnederlag på 3-0 med et syngende et af slagsen på 6-0... et resultat, der har splittet byens boldkyndige revolutionære som eller kun udlægningen af de første 5-årsplaner efter de glade dage i efteråret 1917. Var det fair? Var resultatet i overensstemmelse med chancer og spil? Var der fjentlig infiltration? Var det banen? Var det mørket over den uoplyste bane?
Forvist til en trist skole midtvejs mellem IKEA og Elvis-huset i Randers, tegnede alt ellers ganske fint. For trods sin tristesse, var der tale om en bane, der i FAML-universet står som et uindtageligt fort, hvor klubbens hæderkronede +55-spillere var ubesejrede og havde hentet årets eneste sejr, men denne dunkelsorte mandag aften var der intet uindtageligt over den tunge grønsvær. Ikke engang dommere gad møde op til braget mellem FAML og SMIFF. Bogstavsforkortelsernes dyst.
Det startede ellers fint. Taktikken fra forrige kamp blev gentaget. Lange bolde op til Srdjan, Bertil som tung support, Karmark som the clean shit, Agenten til at rydde op og lukke hullerne og de nybagte måljægertvillinger, Helgaard og Holgaard, til at skabe uforudsigelighed, godt hjulpet af Jens, der var her der og ingen vegne. Læg hertil den hjemvendte og evigt ubalancerede Kjeldsmark og den smukt flagrende Uffe... hvad kunne gå galt?
Alt.
Så enkelt kan det siges.
Alt.
Når man ikke kan dække SMIFF-13, så smadrer han bolden ind, så spånerne fra stolperne står om ørene på selv den mest clean shit-målmand i FAMLs historie, og når man som forsvarer mener, at “tæt opdækning“ svarer til “indenfor synsafstand... og helst mere end 3 meters afstand“, så går det galt, og når man tænker “njarh... mine knæ bliver grimme af mudder og græs, hvis jeg skal tackle og min kone bliver tvær og kalder mig en beskidt knægt... så jeg la’r SMIFF-3, SMIFF-8, SMIFF-7, SMIFF-27-kilo-for-tung løbe afsted med bolden som det passer dem, så går det galt.
0-4 ved pausen.
Og Mr. Clean Shit smed handskerne i fjæset på Uffe.
Og det blev en anelse bedre i 2. halvleg. Med en mand i overtal blev der brædt chancer, så man tror det er løgn. Stolpe ud, fodparader, skævskud, mirakelhænder fra den navnkundige Hønse-SMIFF, der stod en decideret brandkamp. Han tog alt. Bertil brænder en 100%, Karmark brænder en 100%, Kjeldsmark formår at løfte en bold op på overliggeren fra en position direkte på målstregen og altså lige under benævnte overligger. Srdjan bliver reddet igen og igen. Det er ubegribeligt, at der ikke blev scoret af FAML i den kamp. Med lidt større succes havde stillingen været 4-4 midt i halvlegen... men nej. Måske burde måljægertvillingerne Holgaard og Helgaard have taget affære.
I stedet blev det prikket yderligere et par mål ind til 0-6.
Og så var vi 2 mand i overtal, men så længe Hønse-SMIFF var den levendegjorte reinkanation af Banks-Yashin-og-Bruce-Grobelaar, så var alle forsøg på at score nyttesløse.
Så FAML traskede slukørede i omklædningsrummet, hvor de delte de sammenlagt 4 dl. vand, der kunne pines ud af de to delvist brugbare brusere. Stemningen var ikke høj, den var snarere flov...
Kammerat Karmark
