FAML - VRI
Hvor sent kan man egentlig melde afbud? Man kunne jo være blevet alvorligt syg.... have fået besøg af en fjern slægtning.. have fået en fibersprængning i venstre baglår af at træde for hårdt på koblingen (man har oplevet medspillere få fibere af mindre)…fuck jeg kører el-bil.. det bliver gennemskuet. Heldigvis holdt styrtregningen over parkeringspladsen ved VRI op i samme øjeblik som jeg definitivt var løbet tør for rimelige undskyldninger….
Kun lidt forsinket – og ikke i nærheden af så forsinket som Henrik L der havde trøjerne med – kom jeg ind i omklædningsrummet på Fedet. Snakken gik om hvor vanvittigt gode VRI havde været i sidste kamp i foråret. FAML presset i bund, statister, kegler i VRIs træningssession….. således opmuntret og med selvtillid tanket til toppen traskede vi ud på grønsværen.
Og hvilken grønsvær. Samtlige overlæger, advokater, investeringsrådgivere og gamle penge i Risskov må have doneret 4 timer af deres Phillipinske au-pair pigers tid for at de kunne nå at klippe græsset med næsehårs trimmere og finkæmme græstæppet for vanartede græsstrå. Den var smuk, 1.8 cm, jævn, ikke blød, ikke hård, bare helt perfekt som ens yndlings topmadras eller pigebryst – alt efter hvad der betyder mest for ens nattesøvn.
En lang nattesøvn blev det dog ikke til for VRI, der sikkert havde forventet en stille dag på kontoret. 5 minutter inde i kampen, efter lidt frem og tilbage mellem felterne, blev bolden spillet frem på VRIs halvdel, så på tværs til Niels Henrik, der tog et træk til venstre og fra midt på VRIs banehalvdel servede en høj bold mod mål. Målmanden, der i forventning om at al action skulle være i den anden ende af banen, havde stillet sig lang ud i feltet var prisgivet. Bolden sejlede over hans udstrakte arme og ind under overlæggeren. 1-0 til FAML. Sådan! Så dan..så gik FAML i stå og VRI tog over. Om det var et vanvittigt forsøg på at forsvare 1-0 føringen hjem i de sidste 64 minutter af kampen eller bare gummiben er svært at sige.
VRI fik gang i deres afleveringsspil, små korte afleveringer, hurtige løb og finter. Automatismer. FAML kunne ikke dække op og kom gang på gang halsene efter VRI ind i feltet. På små 20 minutter lykkedes det VRI at vende 0-1 til 3-1.
På sidelinien havde Coach Gleerup (If we fight we win) været nede i den store gameplan kasse. En tornet buket af skideballer og spilsystemer - der fik planlægningen af D-dag til at virke som planlægningen af en lille skovtur i den lokale bypark, blev smidt i hovedet på de i forvejen rundtossede FAML’ere i pausen.
Mod alle odds og enhver form for rimelighed virkede Gleerups plan. VRI’s stormløb blev stoppet. FAML kom længere frem på banen og fik tilkæmpet sig gode chancer og et skud på overlæggeren. Med 4 minutter tilbage stod der stadig 3-1, men en fejlaflevering (af undertegnede) på kanten af VRI’s straffesparksfelt ledte til en hurtig omstilling og et stormløb af en tyndbenet VRI’er ned mod FAMLs mål. Henrik ”Sikkerheden selv” Pedersen besluttede sig for at løbe ud i feltet for at tackle den fremstormede VRI, men blev passeret som var han en dansk togbus i kapløb med Shinkansen. 4-1 – men der var dejlige kolde øl i omklædningsrummet.
