+45 Hadsten-FAML

29. sep. 2025, kl. 18.00
FAML - Modstander
18:00 mandag 29. sep
0
:
4
+45 Hadsten-FAML

Kampreferat: Hadsten SK – FAML 45+ (4-0)

Sted: Hadsten, kendt for bakker, modvind og borgerligt overmod

Dommer: Sandsynligvis uddannet i vesten

Mandag aften – tidspunktet hvor normale mennesker sætter sig i sofaen med en kop te og en tv-dokumentar, eller måske et bolig-program. Men ikke os. Vi trækker i fodboldtrøjen (ned i bukserne, naturligvis – vi har trods alt stadig værdighed), snører de sorte støvler og tager kampen op. Denne gang mod Hadsten SK, på deres hjemmebane med det lidt for professionelle navn: HSK Arena.


Første halvleg – Skader, startproblemer og et defensivt jerntæppe

Trods vanskelige forudsætninger startede FAML disciplineret og kompakt i en 4-3-3-formation, hvor den centrale akse blev forsvaret med stålsat loyalitet og tålmodighed. Truppen var dog præget af skavanker og stramme akillessener og allerede under opvarmningen måtte Peter R strække kort. Skaderne fortsatte hurtigt hvor først Jonas og hernæst Jann måtte udgå. 3 mand nede efter 10-15 minutter. Av! Kampen var hurtigt blevet til en øvelse i planøkonomisk ressource-forvaltning. FAML fightede dog videre. Vi havde en historik for at få point mod Hadsten. Vi lugtede blod, som bedstemors borscht – varm, rød og uundgåelig.

Efter 20 minutters spil røg Anders i skammekrogen med et gult kort. Vi kan diskutere om det var hårdt dømt – men han trådte til og fik stoppet Hadstens angriber med den slags autoritet og finesse, der normalt kun blev set i politbureauets kommunalforvaltninger...og måske til tider på DDR’s håndboldlandshold anno 1984. Men FAML gav ikke op! Forsvarslinjen, iført sorte støvler og stål i blikket, lignede stadig et klassisk sovjetisk forsvarsværk: urokkeligt, uden pynt – og komplet blottet for moderne flair. Målet blev holdt rent....indtil kort før pausen, hvor Hadsten med et veltimet indlæg fra venstre side ramte bagerste stolpe. Her steg en Hadsten-angriber op i feltet og pandede bolden ind til 1-0 – et mål, som ingen keeper i verden ville have taget. Måske bortset fra Lev Yashin i sine velmagtsdage.

Anden halvleg – Perestrojka og åbne rum

Efter pausen ændrede kampen karakter. FAML forsøgte sig med højere pres og mere boldbesiddelse – et taktisk skifte, der mest af alt mindede om Perestrojka: mere åbenhed, mere risikovillighed… og desværre flere huller i systemet.

Hadsten straffede os med en omstilling med kold præcision og udbyggede føringen til 2-0. FAML svarede igen med en periode, hvor man kom frem til enkelte chancer, herunder et langskudsforsøg fra Kenneth, fra et godt rush gennem midten. Bolden strøg dog over Hadstens mål og deres målmand muligvis iført uhørt moderne handsker og farvede støvler.

I forsøget på at komme tilbage i kampen blev FAML tvunget til at spille mand-mod-mand i bagkæden, og det gav plads til to yderligere Hadsten-scoringer – 3-0 og 4-0 – begge på kontraangreb, hvor FAML’s defensive linje blev fanget højere end planlagt.


Slutfasen – Glasnost og tusmørke

De sidste 10 minutter blev spillet i det, der mest af alt mindede om Glasnost: frihed, åbenhed – og kaos. Solen gik ned bag Hadstens tribuner, og flere FAML-spillere måtte famle efter både syn og struktur.

Trods nederlaget skal det bemærkes, at moralen i FAML-truppen forblev intakt. Holdet kæmpede til sidste fløjt, og viste – som altid – hvad det vil sige at spille fodbold med værdighed og en ubøjelig tro på kollektivet frem for individet.

8230

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt