Støvring Old Boys - Nørresundby
Til årets første kamp var der en del afbud, men det lykkedes at samle 13 stærke mænd til kampen mod Nørresundby.
På en god nyklippet plæne startede kampen med en lille overvægt af spil til SIF, dog kunne man godt se at rusten stadig sad i mange fodboldstøvler.
Vi havde et par store chancer i starten af kampen – men det blev Nørresundby der scorede det første mål på straffe, efter vi kom for sent på et par markeringer.
Vi fortsatte med at tilspille os nogle muligheder, men vi var ikke helt skarpe på afslutningerne blandt andet rammer Ejnar stolpen på et frispark.
Midt i halvlegen bliver der lagt en bold i vores felt, og vi forventede offside fra dommeren. Det blev ikke dømt, og en Nørresundbyspiller headede bolden over Bo og ind i mål.
Vi gik til pause bagud 2-0 og med en opfattelse af, at det kunne vi sagtens vende.
I pausen fik vi justeret lidt på taktikken, og det skulle vise sig at være afgørende for kampens udfald.
2. Halvleg var kun lige gået i gang, da vi fik reduceret til 2-1. Grønhøj scorede vist nok hans første mål i GOB rækken på et oplæg fra Lasse.
Nu havde vi for alvor fået bid i kampen.
Kort tid efter udlignede Kim S på en god action - efter et flot oplæg fra Fræser.
Nørresundby var nu på hælene og vi sad hårdt på dem.
Midt i halvlegen fik vi straffe begået mod Lasse, på en fræk dribling. Lasse tog den selv og scorede til 2-3.
Kampen blev lukket da Fræser scorede til 2-4 - på en bande med Sorin – og derefter fritløb til målet.
Vi vidste god moral i 2. halvleg, hvilket lover godt med de næste kampe.
Stemmerne fik Kim S. fortjent på en god præstation med 6 stk.
Grønhøj fik 5 stk.
John Lund 1.