Vil du være træner?

Aarhus Studenternes Volleyballforening
16. maj. 2024

Vil du være træner?

Vi er i fuld sving med at lægge næste sæsons træningsplan, men vi mangler dig!

Som træner skaber du sammenhæng, udvikling og motivation hos dine spillere samtidig med, at du også selv udvikler dig og får en masse fantastiske oplevelser med i bagagen.

I ASV understøtter vi din udvikling som træner i det omfang du selv vil. Der er mulighed for at komme på trænerkurser, trænerworkshops og få en trænermentor. Vi har samlinger af øvelseskataloger, så du ikke skal opfinde alt fra bunden, og vi hjælper dig, når du har brug for det.

Du vil typisk skulle træne dit hold 1-2 dage om ugen sammen med din trænerkollega, og i nogle weekender vil der være kampe.

Træner du et breddehold (intro, mix, Jyllandsserie, Danmarksserie), så får du godt gjort dit kontingent, når du har min. 1 ugentligt træningspas. Træning af divisionshold kræver mere tid, fordi der er mange flere kampdage, og derfor får det samlede trænerteam 11.000 kr. til deling mellem sig.

Kunne det være noget for dig? Så tøv ikke med at skrive til os på asv@asv.dk

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt