Veloverstået generalforsamling i AB

Akademisk Boldklub
12. mar. 2025

AB afholdt i går sin årlige generalforsamling, hvor klubbens hovedbestyrelsen og medlemmer kunne gennemgå årets gang og træffe vigtige beslutninger for fremtiden. Generalforsamlingen fandt sted med deltagelse af omkring 30 medlemmer, der fik indsigt i klubbens regnskab samt formandens beretning.


Udskiftninger i hovedbestyrelsen

AB’s hovedbestyrelse består af forretningsudvalget, der tæller fire personer, samt afdelingsformændene fra klubbens fire sportslige afdelinger. På dette års generalforsamling blev der foretaget ændringer i bestyrelsen, hvor Henrik Thue Hansen trådte tilbage som formand for tennisafdelingen. Han fortsætter dog heldigvis som menigt medlem og vil fortsat bidrage med sin erfaring og viden.

Samtidig blev Henrik Bjørgo valgt ind i forretningsudvalget efter Ulrik Grage, som ikke ønskede at fortsætte. En stor tak skal lyde til Ulrik Grage for hans mangeårige indsats i klubben, og et varmt velkommen til Henrik Bjørgo, der nu træder ind i en vigtig rolle i klubbens ledelse.


Afslutning med socialt samvær

Efter de formelle punkter på dagsordenen blev generalforsamlingen afrundet på hyggelig vis med smørrebrød i Skovbrynet Café & Restaurant, hvor medlemmerne fik mulighed for at netværke og drøfte klubbens fremtid i uformelle rammer.

AB ser frem til endnu et spændende år, hvor vi forhåbentlig kan fortsætte med at udvikle klubben i en positiv retning.

Du kan læse hovedformand i AB, Ulrik Raschs, årsberetning i sin helhed her: Årsberetning 2025

Henrik Bjørgo (tv.) bydes velkommen i forretningsudvalget af hovedformand Ulrik Rasch (th.)
Afgående Sekretær Ulrik Grage (tv.) og Hovedformand Ulrik Rasch (th.)
Hovedformand Ulrik Rasch (tv.) og afgående tennisformand Henrik Thue Hansen (th.)

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt