Vellykket “Ungdomsstævne” afslutning

HGI Bordtennis
30. apr. 2024

Hver sæson spiller helt nye og let øvede Hillerød GI Bordtennisklub spillere med i Bordtennis Danmarks Ungdomsstævneserie for 'lokale' klubber med stor succes.

I denne sæson har klubben deltaget i 6 runder, afsluttende med Ungdomsstævnet i Jægerspris lørdag den 27. april hvor i alt 19 spillere var mødt op. I løbet af sæsonen har vores spillere mødt spillere fra Allerød, Helsingør, Jægerspris, Slangerup, Espergærde, Kildeskoven, Gribskov, Egedal, Furesø, Virum og Gladsaxe.


Hillerød GI Bordtennisklub stod for afvikling af sæsonens to første runder af stævnerne for Nordsjællands nye spillere, og siden hen har Allerød afviklet to runder, Helsingør én, og Jægerspris én, alle med stor succes. Alle Ungdomsstævnrene blev spillet efter “Hillerød-modellen”. 


“Hillerød-modellen” indførte vi som en løsning for at reducere antallet af stævner for vore helt nye spillere til max. 6 runder i løbet af sæsonen. Vi valgte således  i vores Kreds 1, at kombinere Bordtennis Danmarks Begynder- og Ungdomsstævner til én stævnerække, som vi har kørt under navnet Ungdomsstævner (Pointstævner). 


Her har vi kombineret det bedste fra begge stævnetyper, hvor vi spiller bedst af 3 eller 5 sæt (afhængigt af antal tilmeldte), i puljer af 5-8 spillere, hvor ALLE får en præmie med hjem.  

Præmierne har i denne sæson været Ungdomsstævnemedaljer i guld, sølv og bronze til puljernes “Top3”, og alle øvrige placeringer har modtaget Begynderstævnemedaljer. 

Vi glæder os allerede til efteråret, hvor planen er, at vi tilbyder et lignende koncept så der igen vil være et suverænt kamptilbud til helt nye og let øvede spillere.


I sæsonafslutningen deltog fra Hillerød GI Bordtennisklub Magnus Reichhardt, Villum Kjellerup og Carl Gyrd-Hansen, alle med stor entusiasme. Det var meget tydeligt at se den kæmpe udvikling alle drengene har gennemgået i løbet af denne sæson.


Carl vandt A rækken, og Magnus C rækken, hvor 9-årige Villum tog sig sikkert af 2. pladsen efter et spændende indbyrdes 5 sæts opgør med Magnus.

SE lidt af vore øvrige blandede FOTOS fra sæsonafslutningen HER 
SE RESULTATER fra runde 6 HER


Vi vil fra Hillerød GI Bordtennisklubs side gerne rette en stor TAK til Bordtennis Danmark, og til sæsonens medarrangører, Allerød, Helsingør og Jægerspris. Uden jer ingen tilbud til vores helt nye og let øvede spillere med hygge, fairplay mm, i trygge og uformelle rammer. 


Naturligvis også en kæmpe tak til alle sæsonens spillere, forældre, trænere og klubledere, heriblandt vores egen suveræne stævneleder Kristian Pedersen, og Hillerød GI Bordtennisklubs Ungdomsudvalg, som har arrangeret to Ungdomsstævner på hjemmebane i Royal Stage. 


SÆSONENS SIDSTE STÆVNETILBUD TIL UNGDOMSSPILLERE 

.....og ALLE klubbens øvrige spillere, uanset alder og niveau.

Vi håber at du er frisk på at deltage i ét eller flere af disse stævner, som alle ligger indenfor fornuftig køreafstand. 


11. - 12. MAJ HVIDOVRE STÆVNE 
I Hvidovres stævne kan ALLE være med uanset alder og niveau. 
Stævnet er også perfekt for jer der allerede har deltaget i ét eller flere Ungdomsstævner. 
 
INVITATION 
TILMELDINGSLINK (senest 5. maj) 
HGI TILMELDTE (alle links) 

 
18. - 20. MAJ HILLERØD PINSE CUP 
Hillerød GI Bordtennisklub vil være klar til at modtage dig i Royal Stage, så vi håber at ALLE Hillerød spillere vil have lyst til at deltage,

INVITATION  
TILMELDINGSLINK (senest 5. maj) 

 

8. JUNI KLUBMESTERSKABER HILLERØD GI BORDTENNISKLUB
Kom og hyg med dine klubkammerater, dagen sluttes af med vores traditionelle KLUBFEST. 


TILMELDING: via mail til formand@hgibordtennis.dk eller via opslag i klublokalet.

 

(8. HUSK KLUBMESTERSKAB!) - 9. JUNI VESTEGNENS SOMMER STÆVNE 
I Vestegnens sommerstævne kan ALLE også være med uanset alder og niveau. 
Stævnet er perfekt for jer der har deltaget i ét eller flere Ungdomsstævner. 


INVITATION 

TILMELDINGSLINK (senest 2. juni) 


SPØRGSMÅL - LICENS  

Er du i tvivl om noget omkring din tilmelding så finder du hjælp på Hillerød GI Bordtennisklubs STÆVNESIDE, ellers spørg din træner.
På Stævnesiden finder du også link til mere information omkring BTDK's Ungdomsstævneserie.


Husk at du skal have indløst spiller LICENS for at kunne tilmelde dig til stævner via Bordtennisportalen. Licens kan indløses ved at kontakte Lone Simonsen 


#BordtennisErSjovt 

 

 

AF: Louis de Voss 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt