U13 pigernes weekend til finalestævne i Hvidovre

Hillerød Håndbold Klub
29. apr. 2024

U13 piger afslutter sæsonen med et flot resultat ved finalestævne i Hvidovre

U13 pigerne har nu afsluttet sæsonen med et flot resultat og en 4. plads ved finalestævne i Hvidovre.

Stævnet startede med første kamp kl. 8 i Dansborghallen mod Nykøbing Falster, hvor søvnen lige skulle ud af øjnene og håndboldspillet blev derefter, men vi trak os ud med en sejr og glæden var stor og så var vi i gang.

Næste kamp var mod GOG kl. 10.55. Den var vi lidt spændte på, da vi aldrig havde spillet mod GOG før. Kampen bølgede lidt frem og tilbage men vi formåede at holde fokus hele vejen og vi vandt 16-14.

Den 3. kamp kl. 13.15, var mod en velkendt modstander HIK. Holdene fulgtes ad i starten men der var aldrig rigtig nogen fare, da pigerne fik godt fat i forsvaret og vi scorede på de fleste af vores chancer – vel spillet og flot kamp.

Den 4. og sidste kamp mod hjemmeholdet Hvidovre skulle spilles 18.30, hvor kampen om første pladsen skulle udkæmpes. Vi havde det rigtig svært i forsvaret, imod deres stregspiller og en meget velspillende playmaker og ligeså kæmpede vi med det i angrebet. Takket være Maya Rasmussen, så fik vi erobret bolden nogle gange til kontra og til sidst hev vi den hjem med en sejr på 15-14.

Nu var vi videre som 1’er. Kampen i kvartfinalen, skulle spilles Søndag morgen kl.8 igen mod anden bedste 3’er, det blev så Hvidovre igen. Denne gang, var der ikke tvivl om udfaldet, pigerne spillede en enorm stærk forsvarskamp og vi vandt 16-11 uden aldrig at være presset. Til trods for det var tidligt, så var vi der fra starten og semifinalen var sikret.

Slaget skulle stå mod Team Esbjerg kl. 11.10. Det betød vi lige kunne slappe lidt af og gøre os klar. Pigerne var meget spændt. Desværre får vi ikke styr på vores forsvar og vi bliver kørt over til trods for vi laver 16 mål, har 5 stolpe skud og et hav af brændte chancer og så vinder man ikke. Vi tabte desværre 16-27.

Kampen om 3. pladsen skulle så spilles mod Greve, som vi også havde glæden af til Sjællandsmesterskaberne, hvor vi tabte med en, så vi viste, at vi kunne spille lige op med dem. Kampen blev meget lige men som før, fik vi ikke lige heldet tippet til vores side og tabte desværre 16-18 i en ellers velspillet kamp og godt målmandsspil.

Pigerne spillede 7 kampe på 36 timer, hvor vi får sluttet godt, af med en 4. plads. Vi kan nu lukke sæsonen med en masse mere erfaring, hvor pigerne kan være stolte af resultatet men også hvordan de har levereret hele året. Tak for sæsonen piger, det er flot og vi er stolte af jer.

Trænerteamet

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner