Trænernyt U19 Herrer, sæson 24/25

KIF Håndbold
27. feb. 2024

💥𝗡𝗬𝗛𝗘𝗗💥 - 𝗨𝟭9 𝗗𝗥𝗘𝗡𝗚𝗘 𝟮𝟰/𝟮𝟱

Endelig kan vi løfte sløret for trænerteamet omkring U19 Drenge til næste år. Det bliver Jesper Bruhn & Emil Oxholm. 2 nye ansigter vi skal sige velkommen til i KIF Håndbold.

 

Vi er superglade for og stolte over at kunne præsentere to unge, meget dedikerede herrer til at træne vores U19 Drenge til sæson 24/25. Begge kommer de til at indgå i et tæt samarbejde med vores trænerteams omkring U17 & vores seniorhold. Vores sportslige setup omkring disse hold, kræver tæt samarbejde mellem vores trænere, da vi hele tiden forsøger at holde den ”røde tråd” i vores træningsmiljø, Udtaler Bjørn Agerup, sportslig ansvarlig i KIF Håndbold. Jesper er rigtig godt integreret i vores gode naboklub, Haderslev KFUM, hvor vi i forvejen har et rigtig godt samarbejde på tværs, og Emil der bor, arbejder og studerer i Kolding, har en rigtig god håndbold baggrund og bliver kompetent i rollen sammen med Jesper. Fælles for begge, så matcher deres værdisæt med KIF Håndbold, og det er som udgangspunkt det vigtigste, når man skal være træner i KIF Håndbold. 

"Jesper Bruhn udtaler; Lige nu har jeg flere forskellige kasketter på i Team Haderslev KFUM og TalentCenter Haderslev. Således er jeg talentchef, morgen/akademitræner og så har jeg ansvaret for U17 drengene i Haderslev i denne sæson. Sidste år var jeg et år i Rumænien, hvor jeg havde fornøjelsen af at træne AHC Potaissa Turda's U14D, U18P og deres 1. divisions damer. Forinden da, var jeg hos SønderjyskE og arbejdede med deres U19 hold, hhv. LIGA og 1. div. drenge. Jeg ser meget frem til at komme til en så traditionsrig klub som KIF Håndbold. Jeg glæder mig til at blive del af et fedt og stærkt træningsmiljø og forhåbentlig være med til at ligge endnu flere lag herpå. Min passion og det jeg brænder for, er udvikling. Udvikling af holdet og individet og dermed skabe de bedste forudsætninger for at lykkes med holdets mål, og den enkeltes drømme". 

"Emil Oxholm udtaler, Mit navn er Emil Oxholm, eller som jeg bliver kaldt af vennerne “OX”, jeg er 23 år og opvokset i Børkop. Til dagligt studerer jeg markedsføringsøkonom i Kolding, og arbejder i Lidl ved siden af. Jeg har været håndboldtræner siden jeg kom hjem fra efterskole som 16-årig. Jeg har trænet alle aldre, lige fra U10 drenge til senior damer. Det meste af min egen erfaring kommer fra eget spil, hvor jeg har været i gang siden 12-årsalderen, både som målmand og stregspiller. Jeg ser frem til at være en del af en stor klub som KIF Håndbold er, hvor jeg under Jesper får muligheden for virkelig lære af én, der har pulsen på håndbolden, fra den absolutte øverste hylde. Jeg glæder mig til at kunne give drengene en masse fede træninger og kampe, hvor sammenhold og hårdt forsvar er min passion". 

Afslutningsvis vil jeg blot tilføje at vi med denne udmelding har næsten hele trænerkabalen på plads til den kommende sæson og vi er mildest talt meget stolte og glade for, at vi kan præsentere personer i de enkelte grupper, der har valgt KIF Håndbold til og kan se sig selv være en del af den rejse vi er på, som håndboldklub. Vi er hele tiden i udvikling, og forsøger at skubbe os selv i en retning, hvor der er afsæt i bæredygtighed og ikke mindst vores værdisæt, siger Bjørn. 

#klubførholdførdenenkelte #troværdighedoghøjmoral #dedikationogengagement #glædeogbegejstring #helemennesker #bæredygtighåndboldklub #dengodekoldinghistorie #vikæmperforkolding #kifkolding#kifhåndbold #passionforhåndbold #kifhaandbold #koldingtalent #talentudvikling #håndbold #håndboldspiller #handball #handballpassion #handballforlife

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner