TILMELDING LUKKET!!! Meld dig som frivillig til Bruce Springsteen koncerten - og støt samditigt OIK´s ungdoms- og talentudvikling!
Den 9/7 – 2024 kommer Bruce Springsteen til Odense og besøger Dyrskuepladsen!
De 45.000 billetter blev udsolgt på rekordtid!
Gik du glip af en billet, eller ønsker du blot at opleve atmosfæren til koncerten, så har OIK et godt tilbud til dig.
Alt du skal gøre er at melde dig til ”OIK – BarCrew”, og stille med din frivillige hjælp i en af de mange barer under koncerten.
Dine arbejdsopgaver bliver at svinge fadøl og andre drikkevarer over disken i lange baner, og ellers gå til hånde i baren.
Du behøver ikke være medlem af OIK eller have forstand på ishockey for at hjælpe til, det eneste krav er at du er fyldt 18 år!
Så saml venner og familie og meld jer til og hjælp samtidigt OIK med at tjene en skilling til ungdoms- og talentudviklingen i klubben.
Alle frivillige som stiller op får en VIP billet til OIK´s sommerfest, som afholdes senere i Juli måned, som tak for indsatsen.
VIP billetten giver gratis enklere mad og 4 x valgfrie drikkevarer til festen.
Send en mail til event@oik.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information.
Du tilmelder dig online her:
https://forms.gle/pd8eftN1KUup...
Først til mølle princippet gælder ved tilmelding.
Eller scan denne QR-kode for at tilmelde dig:
Vi forventer af dig:
- at du kan arbejde 10 timer under koncerten (15:00 – ca. 01:00)
- at du har mod på at have nogle travle timer, imens du er på vagt
- at du møder til tiden og er ædru/ikke drikker på din vagt
- at du er fyldt 18 år
Du kan forvente af os:
- Forplejning under din vagt (sandwich og snacks undervejs, drikkevarer uden alkohol)
- Muligheden for at opleve Bruce Springsteen gratis, da barerne er inde på koncertpladsen
- En fantastisk og sjov oplevelse sammen med de andre frivillige og dine venner fra OIK
- En T-shirt
Arbejdet:
- Servicering af koncertgæster
- Kassebetjening
- Produktion af drikkevarer (øl, sodavand, cider, shots osv.)
- Oprydning i barerne under og efter arbejdet
- Vagten starter med ca. én times introduktion til opgaverne i baren