Tennisafdelingen samlede ind til Lyserød lørdag
32 AB tennisspillere var samlet lørdag formiddag 7. oktober til den traditionsrige Standerstrygning, som vi kalder afslutningen på udendørssæsonen. I år blev der dystet på de røde grusbaner og de nye padelbaner. Der var masser af flot spil på anlægget, hvor solen også kiggede frem og lagde rammen til et flot arrangement i det lune efterårsvejr.
Efter nogle timers spil blev der indtaget frokost og overrakt præmie til holdet Motionist 1, der blev Sjællandsmestre i år. Til slut blev der afholdt lotteri til gavn for Lyserød lørdag og Kræftens Bekæmpelses "Støt Brysterne" indsamling. Med præmier doneret primært af de lokale erhvervsdrivende - og deltagerne selv - indbragte lotteriet 7.500 kr. til det gode formål.
Fra AB Tennis' bestyrelse skal lyde en stor tak for alle gavedonationer og til spillerne for deres deltagelse og bidrag samt ikke mindst det gode humør.
Følgende havde sponsoreret gaver til arrangementet: AB A/S, Fritidsagenten A/S, Regattapavillonen, Transocean Sport, Z & Match, Bagsværd Vinhandel, Søndergårdens Pizzeria, Bagsværd Apotek, Preben & Terese, Pita Kebab, Siff Røder, Imerco Bagsværd, Bibliografen, Sushi Unkaku, Café Sisko, Aldershvile Planteskole, Rema 1000 Stengården, Bagsværd Lakrids, Frisør Klipperummet, Picasso Hair, Ro Frisør, Bella Rosa, Beauty, Kødbilen, Klinik for fodterapi v/Rikke Toustrup.