Tak til frivillige og sponsorer

ØBG Silkeborg
7. apr. 2025

Tak!

Det Aktive Fællesskab har aldrig været mere populært! Nye opgørelser viser, at medlemstallene i Danmarks idrætsforeninger er steget markant. Det er både de aktive medlemmer og de frivillige, som gør en forskel. En særlig fejring er på sin plads, da ØBG Silkeborg fylder 120 år i år, og vi kan med glæde genkende denne positive udvikling.

Med omkring 3.000 aktive medlemmer er ØBG Silkeborg igen den største forening i Silkeborg Kommune i 2024. Vores faciliteter i Balle, Buskelund og Ø Bording er fyldt med aktivitet og engagement, og det er alt sammen takket være vores fantastiske frivillige. Vi har ca. 200 frivillige trænere og instruktører, der holder hjulene i gang, samt 9 bestyrelser med omkring 50 bestyrelsesmedlemmer, som hver især bidrager til at skabe de bedste rammer for foreningen. Hvis du gerne vil være med som frivillig i klubben, giv en melding på formand@øbg.dk – vi kan også bruge din hjælp.

Når vi ser tilbage, kommer vi fra et medlemstal på omkring 1.600 i 2020. Denne vækst er intet mindre end imponerende, og det skyldes den uvurderlige indsats fra alle, der involverer sig i og omkring ØBG. En stor tak skal også lyde til vores sponsorer, både store og små, som gør en forskel og hjælper os med at nå vores mål.

De bedste forårshilsner i 2025!

ØBG Silkeborg (stiftet i 1905)

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt