Tak for jeres bidrag
I sidste weekend var vores kvindehold i Rødovre, vores U15 hold i Aalborg og vores kvinde 2 i Frederikshavn. Det er normalt at vi har tre hold afsted og at buskørslen i en weekend koster omkring 25.000 kr. Det nye er, at vi p.gr.af de stigende energipriser nu opkræves et brændstoftillæg på 1 kr. pr. kilometer. Så i sidste weekend fik vi en ekstraopkrævning på 1020 kr. Det er sådan noget der gør kassereren gråhåret.
Men, men, men. Heldigvis sker der også gode ting i denne verden. Vi har lige fået en donation på lidt over 2.000 kr. fra en nedlagt basketball klub. Et af bestyrelsesmedlemmerne er forældre til en af vores U7’ere og da basket klubbens kassebeholdning ved nedlæggelsen skulle gives til ungdomsarbejde i Odense, pegede pilen på OIK. Tusind tak for jeres gave til OIK. I givernes ånd vil vi bruge pengene på det rekrutteringsarbejde som er så vigtigt for OIK.
Kassereren