Succesfuld Ungdomsstævnestart

HGI Bordtennis
30. sep. 2024

Det var 57 forventningsfulde spillere, der ud over forældre/pårørende, klubledere, og ikke mindst spændte stævnearrangører, mødte op til sæsonens første Ungdomsstævne i Kreds 1.


Mens Hillerød GI Bordtennisklubs seniorer var drønet til Holbæk for at spille seniorstævne, var klubbens hal i Royal Stage lørdag den 28. september gjort klar til at blive fyldt til bristepunktet.


Kl. 9.30 ankom 57 spillere, og nok næsten det dobbelte antal forældre, pårørende og klubledere, til sæsonens første runde af Bordtennis Danmark BTDK’s Ungdomsstævnerække.


Alle niveauer af ungdomsspillere, der endnu ikke deltager jævnligt i de større breddestævner, dvs. både helt nye og let øvede spillere, var inviteret til Hillerød GI Bordtennisklubs kombinerede Ungdoms- og Begynderstævne.


Kristian Pedersen var stævneleder på dagen, og sørgede sammen med stævnekoordinator Louis de Voss for, at alt kørte planmæssigt.

Der blev fra start lagt op til, at alle skulle have et superhyggeligt og uformelt stævne, med en masse jævnbyrdige kampe. Vægten blev lagt på, at da niveauinddeling var så godt som umulig med så mange helt nye stævnedeltagere, så ville alle sikkert både møde meget og lidt modstand. Derfor ville det være ekstra vigtigt med fairplay, og at alle skulle gå hjem med en god oplevelse.


Tusind tak til alle jer forældre der påtog jer rollen som puljeledere under Hillerød GI Bordtennisklubs Ungdomsstævne 28/9-24


Klublederne havde på bedste vis opdelt spillerne efter vurderet niveau, som blev brugt som udgangspunkt da undertegnede, med stor hjælp fra Allerøds Lars Eckeroth og Nicklas Jensen foretog dagens puljeinddeling.

Stævnets 57 spillere blev opdelt i 8 puljer som spillede på 15 borde, én 5-mands, to 6-mands, og fem 8-mands puljer (mands = m/k).

I puljerne spillede alle-mod-alle, så alle spillere fik mest mulig kamptræning, og chance for at møde jævnbyrdige modstandere.


Inden opstart sikrede trænerteamet Mikkel Holm og Sander Derkx, at alle spillerne var blevet godt varmet igennem med en effektiv gang bordtennisopvarmning.

Fra Hillerød GI Bordtennisklub deltog Phillip Vilsbøll-Christensen, Tobias Jun Peng Tan, og Jasper Somer Nielsen.

Alexander Nesager-Kristensen var desværre blevet syg på dagen, rigtig god bedring til dig.


Med så mange rigtigt glade og dedikerede ungdomsspillere, ser vi allerede nu frem imod, at Kredsens spillere mødes igen til næste runde i Allerød den 23. november - LÆS MERE NEDERST I DENNE KLUBNYHED..



Der var stor glæde over de flotte BTDK medaljer


En stor tak skal lyde til alle jer unge spillere der forstod vigtigheden af, at der skulle være plads til alle, uanset niveau mm, samt til jeres pårørende og klubtrænerne som gav en hånd med på dagen.


Al den modtagne ros omkring arrangementet skal naturligvis også deles med de mange frivillige som sikrede, at stævnet kunne blive en succes. Tusind, tusind tak for det.


Her kan bla. nævnes, Kristian for stævneledelse/forberedelse, Hillerød GI Bordtennisklubs 60+ hold for klargøring af hallen, klublederne for niveauinddeling af spilleren, forældre der påtog sig rollen som puljeledere, Lars & Nicklas (Allerød) for forberedelse af puljeskemaer og sparring, trænerteamet Mikkel & Sander for hyggelig opvarmning og hjælp, og til Tine for stor hjælp og fotografering på dagen.


FÆLLES MEDALJEUDDELING EFTER EN MASSE FAIRPLAY KAMPE I PULJERNE

 

Ved den fælles afslutning uddelte Louis hele 57 medaljer med stor hjælp fra Allerøds Lars Eckeroth


FOTOS
Hvis du er interesseret i at se flere fotos fra præmieoverrækkelse mm, og downloade billeder hvis du kan finde dig selv, så kan det gøres via Onedrive HER.


STÆVNERESULTATER
I disse stævner lægger vi jo op til at resultater er uden betydning, og det vigtigste helt klart er øvelse i at spille kampe, socialt samvær og FairPlay, men skulle du på et senere tidspunkt få behov for hvordan din kamp gik mod en bestemt modstander, så vil resultaterne fra stævnet kunne findes på BordtennisPortalen.


NÆSTE UNGDOMSSTÆVNE DEN 24. NOVEMBER (rykket fra 23/11)
Allerød Bordtennisklub ABTK inviterer til 2. runde af Ungdomsstævnerne


lørdag den 24. november 2024 kl. 10 mødetid 9.30 -  (rykket fra 23/11)


hvor ABTK har valgt at køre efter samme koncept med et samlet Begynder- og Ungdomsstævne.

Bordtennis Danmark (BTDK) har dog besluttet, at det fra næste stævne udelukkende er spillere fra Kreds 1 (Nordsjælland) der vil kunne deltage. Således vil du ikke til næste stævne kunne møde spillere fra Virum, Amager, Frederiksberg m.fl., som ekstraordinært deltog i Hillerøds større rammer.

Du vil stadig kunne møde spillere fra en lang række Nordsjællandske klubber så du vil kunne få en god social oplevelse, med en masse kamptræning.

HILLERØD SPILLERE: TILMELDING 24/11-24 HER

Hillerød GI Bordtennisklub spillere på dagen var Phillip, Jasper og Tobias



GENEREL INFO OM BEGYNDER- OG UNGDOMSSTÆVNER

Du finder alt omkring Begynder- og Ungdomsstævnerne som vi i Kreds 1 indtil videre har valgt at slå sammen HER.


VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG TIL NÆSTE UNGDOMSSTÆVNE #BordtennisErSjovt




AF: Louis de Voss. 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt