Standerstrygning i smukt vejr

Næstved Roklub
22. sep. 2024

Lørdag den 21. september blev standeren på Svinø strøget, og det markerer at langturssæsonen er slut for i år. 

Vi mødtes i klubben klokken 9, og gjorde Lindholm og Svinø klar til turen. Vejret var fantastisk smukt og næsten helt stille, så vi startede med at ringe til brovagten i Karrebæksminde for at høre om strømmen var udadgående. Det var den heldigvis, så ved 10-tiden strøg vi gennem græshoppebroen og kom hurtigt ud på bugten, hvor der var næsten fladt vand. 

Klokken 11.30 ankom vi til Svinø hvor Marianne og Alfred tog imod os med flag - en helt rørende velkomstkomite. 

Vi indtog vores medbragte mad, og var derefter så heldige at Marianne havde bagt blommekage og lavet kaffe. Flere autoroere havde taget bilen til Svinø for at gøre os selskab, og det gjorde bare timerne på Svinø endnu mere hyggelige. Inden vi igen vendte stævnen hjemad, blev standeren hejst ned, og lagt i skabet, så vi kan bruge standeren igen til næste år. 

Vejen hjem tog vi også langs Enø-kysten og det var stadig næsten stille vejr. Strømmen i Karrebæksminde var vendt så vi kunne komme ind i fjorden medstrøm, og så strøg vi igen under broen og forbi de mange mennesker der sad på cafeer og restauranter ved kanalen. Vi måtte kæmpe lidt i modvind for at komme hjem fra Karrebæksminde og der var faktisk højere bølger i fjorden end ude på bugten. 

Alt i alt havde vi en helt fantastiks tur og lagde til ved broen i roklubben kl. 16.00 helt som planlagt. Tak for en rigtig god tur til de 7 der var med og til jer der kom til Svinø for at tage del i hyggen. 

Morten T.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner