Spænd hjelmen, klik i pedalerne og så afsted

Mårslet Cykel Motion
20. mar. 2024

(Indlæg i aprilnummeret af Mårsletbladet af Johannes Reimer)

Jo, vel er det spændende at sidde i sofaen og juble over Vingegaard, Mads P og Skjelmoses triumfer på landevejene.

Men hvorfor ikke selv prøve sporten? Det er endnu sjovere end TV-sening at spænde cykelhjelmen, klikke skoene fast i pedalerne og glide lydløst ud i et forårslandskab med duftende gule rapsmarker og små snoede veje.

Som motionscyklist kører du på den samme asfalt som eliterytterne, og selv om det ruller en anelse langsommere, kan du få samme euforiske fornemmelse i kroppen. Den der fornemmelse af, at kroppen og cyklen arbejder sammen som en maskine.

Så er det i øvrigt sundt – og det er langt mere skånsomt for led og muskler at cykle end at løbe.

Så der er mange grunde til at møde op søndag 24. marts kl 9 eller en af de følgende søndage, tirsdage og torsdage – for at cykle sammen med andre motionsryttere i Mårslet Cykel Motion, MCM.

Vi bliver glade for at se nye deltagere i vort fællesskab på to hjul, for det er karakteristisk for sporten, at - jo flere, jo sjovere.

Vi kører i op til fire grupper med forskelligt tempo. På den måde kan alle være med på det niveau, der passer dem bedst.

MCM er en afdeling af TMG, og vi træner tre gange om ugen, men du bestemmer selv, hvor tit du er med.

Vi har masser af fælles aktiviteter i løbet af sommerhalvåret, både herhjemme og i udlandet. I april rejser mange medlemmer en uge til Mallorca for at træne i det smukke bjerglandskab på øen. I maj er der træningsweekend i Ebeltoft med ture i Mols Bjerge. Desuden deltager mange medlemmer i løbet af sommeren i forskellige motionsløb herhjemme og i Italien og Belgien.

Men grundstammen er tre ugentlige træninger rundt i det østjyske landskab tirsdag og torsdag kl. 18 samt søndag kl. 9. Vi starter altid fra parkeringspladsen foran Mårslethallen.

Du må gerne køre med for at finde ud af, om et medlemskab er noget for dig. Både mænd og kvinder er velkomne.

Vi har ikke nogen decideret cykelskole, men hvis du har en racercykel med click pedaler og en cykelhjelm, kan du være med, og vi hjælper dig i gang.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner