Sommerens basket camps

Egedal Basketbold Klub
10. sep. 2023

I uge 32 afholdt Ball Above All camps for store og små i vores hal i Egedal Basket.

De første to dage var for de yngre på 7-10 år og de næste tre dage var for de lidt ældre på 11-16 år.

Fælles for begge camps var, at man havde det sjovt, samtidig med at man blev udfordret både fysisk, teknisk, taktisk og mentalt.

På den måde var der plads til alle - og alle fik noget ud af det 😃

Fx var der på campen for de yngre nogle med, som aldrig havde prøvet basket eller anden sport før - men som nu har fået lyst til at blive medlem af klubben.

Det vigtigste på campen er fællesskabet og at alle føler sig godt tilpas. Derfor blev der også hver dag serveret varm mad, tilberedt af en kok, så man sad samlet og spiste og fik ladet batterierne op til eftermiddagens kampe.

Tilbagemeldingerne fra spillerne var, at de havde haft det super sjovt og flere ønskede mere camp.

Det var også skønt, at deltagerne var et mix af Egedals egne medlemmer og spillere fra andre klubber 🙂

Headcoach og manden bag Ball Above All er Nicolaj Stockmal, som lever af at undervise i basket og efterhånden har været hele vejen rundt fra ungdomslandshold og sportschef, til familiebasket and all in between.

I denne sæson er Nicolaj hver mandag tilknyttet vores U11 hold, så der kan I møde ham i hallen.

Allerede i efterårsferien vil der igen være camps, så hold øje med tilmeldingerne enten her eller på Ball Above Alls SoMe 🙂

Vi håber at se jer igen til de næste camps!

Lidt stemningsbilleder kan ses her også:

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt