Seneste nyt om genåbningen

Rugby Danmark
25. feb. 2021

Så er der sendt mere information til klubberne (se også her nedenfor). 
Det er vigtigt at understrege, at de nye retningslinjer afventer information fra DIF. Vi forventer at have dem klar lige efter weekenden.

Opdateret med link til webinar onsdag den 3. marts kl. 19-20 (se sidst i artiklen). 

Information udsendt til alle dags dato: 

I forlængelse af de lempede restriktioner, kan vi med glæde bekræfte at vi nu kan åbne for UDENDØRS aktiviteter i klubberne igen.
Vi skal understrege, at vi afventer mere information fra DIF i forhold til nye retningslinjer (fx om der vil være skærpede restriktioner for kontaktidræt).
DIF orienterer alle forbund fredag eftermiddag og vil hurtigst muligt efter weekenden udsende mere information samt opdaterede retningslinjer!

Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke kan gå fra nedlukning til fuld kontakt og kampe fra den ene dag til den anden.
Derfor arbejder vi ud fra følgende tidsperspektiver:

Som der fremgår vil DRU igen gøre brug af undtagelsen for eliteidræt, således at alle klubber i bedste række samt seniorlandshold kan træne uden restriktioner. Klubberne skal dog fortsat være opmærksomme på, at man ikke må blande aktiviteter med grupper underlagt forsamlingsforbud. Mere om dette i de kommende retningslinjer.

Det er vigtigt at klubben er klar til at tage imod medlemmerne og I skal ikke åbne før I har det praktiske på plads. I forbindelse med ungdom anbefaler vi at der laves en speciel velkomst både til spillere og deres forældre (inspirationsmateriale følger fra udviklingskonsulenten).

Onsdag den 3. marts afholder vi et webinar, hvor vi kan mødes og hjælpe hinanden godt i gang igen. Her vil vi også høre klubberne, hvordan stemningen er for turneringskampe i forhold til at alle skal være parate. Som sidste år er det vigtigt at understrege, at ingen bliver tvunget til at spille før de er klar. Link til webinar her (tilmelding ikke nødvendig).

I første omgang glæder vi os over, snart at få rugbyspillerne tilbage i klubberne!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt