Sæsonens sidste stævne på Vestegnen

HGI Bordtennis
13. jun. 2022


Weekenden 11. - 12. Juni blev sidste mulighed for langt de fleste af vore spillere for at få spillet nogle gode kampe inden sommerferien, og den udfordring havde flere taget op. 
 
Greve BTK og Brøndby Bordtennisklub havde inviteret til Vestegnens sommerstævne hvor Hillerød GI Bordtennisklub stillede op med Mikkel Holm, Emil Thais Christesen, Marcus Teubner, Alexander Gammelbo, Nicolaj Cheng og Michel Kastberg. 
 
Nicolaj Cheng spillede sig hele vejen til finalen og en sølvmedalje i Ungdom 3 (Rating 1050-1399), en kamp hvor Viggo Bork (Amager) vandt i 4 sæt. I B-finalen i Ungdom C vandt Nicolaj til gengæld sikkert over selvsamme Viggo og kunne gå sejrrigt fra rækken. 
 
Marcus Teubner spillede sig flot videre fra puljen i Ungdom A og endte i kvartfinalen, hvor overmanden blev den senere vinder af rækken, svenske Loke Ivarsson (IFK Klagshamn). I Ungdom E nåede Marcus helt til semifinalen, hvor det blev til et femsæts nederlag, også denne gang til en senere rækkevinder, Teo Engel (Københavns BTK). 
 
Salahudin Shah spillede sig også fornemt videre til A-slutspillet, for hans vedkommende i Ungdom B, hvor endestationen blev en fin 1/8-finale. Salahudin nåede i puljen at vise mentalt overskud ved i kampen om puljespillets 2. el. 3. plads, at vinde den meget tætte kamp (11/9,13/11,9/11,8/11,13/11) - stærkt! 
 
I B-slutspillet i Ungdom 5 viste Salahudin klassen ved at vinde finalen mod Sebastian Kassentoft Baudier (Team Egedal) i tre sæt. 
 



Både Mikkel Holm og Emil Thais Christesen nåede semifinalerne i Ungdom 6’s B-slutspil, hvor kun enkelte bolde i 5. sæt i begges kampe, skilte dem fra en finaleplads mod hinanden. De to unge mænds double fungerede dog ikke perfekt denne gang så ikke de helt store
resultater at berette om her.
 

 

 

Alexander Gammelbo klarede sig også rigtigt fint i B-slutspillet i Ungdom B, hvor han spillede sig hele vejen igennem slutspillet til finalen, hvor han dog måtte strække bat til hjemmebanefavoritten Reda El-Madani (Brøndby BC). 
 
Michael Kastberg var vores eneste seniorspiller under stævnet, og Michael spillede sig videre til kvartfinalen. Her mødte han desværre allerede den senere vinder af Herre Klasse 6, Emil Ringgård (B77).  
 
Nurudin Shah var også tilmeldt men måtte desværre melde afbud i dagene op til stævnet med en ærgerlig underarmsfraktur, og dermed en arm i gips – rigtig god bedring, vi satser på at se dig tilbage i hallerne i løbet af sommeren. 
 
Desværre har vi kun modtaget billeder til denne klubnyhed af Emil og Mikkel, hvorfor de dominerer artiklen.
Skulle I andre ligge inde med billeder fra Vestegnens stævne må I meget gerne sende dem til undertegnede, så får jeg flettet dem ind.
 
 
Se alle RESULTATER fra Vestegnens Sommerstævne HER 


Vi ønsker jer alle tillykke med resultaterne og en rigtig god sommer, hvor du jo lige kan benytte chancen for allerede nu, at få et smugkig på næste sæsons stævnedatoer på Hillerød GI Bordtennisklubs STÆVNESIDE.
 
 
 

AF: Louis de Voss. 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt