Sæsonens første Grand Prix-kamp gav sæsonens første sejr

Skanderborg Basketball
30. sep. 2024

Sådan drenge!

Søndag var Skanderborg Sharks' U15-hold et smut i den spritnye basketballhal på Ikast Brande Gymnasium, hvor de skulle møde Ikast BC 1 i sæsonens første Grand Prix-opgør. 

TMG havde aflyst, da de ikke kunne stille hold, så der stod kun en enkelt kamp på programmet. 

Og det gik godt.

Fem U15-spillere havde meldt sig under fanerne, og derudover havde Johan fra U13 tilbudt sin hjælp, så vi i det mindste havde en enkelt udskifter. Tak for det, Johan!

Nå, Skanderborg vandt 51-28 - og spillede en virkelig flot kamp, hvor alle bidrog i begge ender af banen. Holdet fik en drømmestart og vandt den første af de fem perioder med 10-2. Og det kom hjemmeholdet sig aldrig over, selvom de faktisk vandt anden periode med to point. 

Villads var et bæst under kurven og lavede 28 point; Jens var den store spielmacher og havde 11 point og i hvert fald 7-8 assists; Lasse, Eskild og Johan, der fik en flot, flot U15-debut, bød alle ind med 4 point og masser af godt forsvarsspil - og så var der kampens MVP, Ludvig (sponsoreret af McDonalds), der var en terrier i defensiven, yderst screeningsparat og derudover overkom både sidestik og en tur på toilettet i kampens hede. 

Og så er det også værd at bemærke, at holdets nye træner, Carl Coln, altså fik en sejr i sin første kamp i spidsen for Sharks! 

Det var en fornøjelse at se holdet spille for hinanden - og vi spiller næste gang i Mårslet søndag 27. oktober. 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner