Repræsentantskabsmøde 2022 afholdes DIGITALT

Rugby Danmark
23. feb. 2022

Efter flere forespørgsler er det besluttet at afholde årets repræsentantskabsmøde digitalt via Teams.

Link til mødet offentliggøres i god tid inden mødet og fremsendes direkte til alle tilmeldte.

Tilmeldingsfristen er fortsat senest fredag den 25. februar og man tilmelder sig via rugby.dk (følg link til formularen).

Er man allerede tilmeldt, skal man ikke foretage sig yderligere.

Repræsentantskabsmødet afholdes kl. 10.00 og forventes at vare ca. 2 timer. Herefter vil der være en pause på ca. 30 min. hvorefter bestyrelsen vil redegøre for de økonomiske udfordringer, som Dansk Rugby Union står overfor – samt overvejelser for at håndtere dem i de kommende år.
Dette forventes at vare ca. 1 time og vil være et oplæg til mere detaljerede drøftelser mellem klubberne og DRU på en konference lørdag den 21. maj (den udsatte ”rugby weekend”).
Udover økonomi, så vil drøftelser omkring vores nye strategiplan med DIF også være et tema for konferencen i maj.

Mere information udsendes efter repræsentantskabsmødet, men sæt allerede nu kryds i kalenderen den 21. maj, hvor vi glæder os til at kunne samles fysisk!

Ovenstående information er sendt direkte til klubber og udvalgsmedlemmer.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt