Påsketid er Stævnetid !!!

Helsingør Håndboldklub
3. apr. 2024

Kære medlemmer og venner af Helsingør Håndbold og vores Holdfællesskab med Borsholm Håndbold (HBH).

Påsketid er stævnetid og denne påske 2024 var ingen undtagelse. Vi havde et U19P hold i Støvring til Puma Cup. Pigerne havde en skøn tur i Jylland og fik nye venner og en sølvmedalje med hjem. Stærkt gået!

U19P sammen med deres nye venner fra Støvring.

For klubbens øvrige hold gik turen til Hillerød Påske Cup 2024, hvor vi havde fået samlet overnatning med alle vores deltagende hold. Vi ankom til vores "base" på Sophienborgskolen torsdag eftermiddag og efter indkvarteringen ventede et par gamle kendinge af Helsingør Håndbold på os med en pølsevogn fuld af pølser ad libitum. Tak til Rebecca Brooks og Mads Glæsner for at bruge et par timer i selskab med vores godt og vel 100 spillere og frivillige.


Pølser på en torsdag aften. Hvad mere kan man ønske sig :-).

Fredag startede kampene så i haller i hele Hillerød og omegn og vi havde hele 9 hold med i forskellige aldersgrupper og rækker

U11P og U11D (4 hold)

U13P og U13 D (3 hold)

U15P (1 hold)

U17D (1 hold).

Morgenmad U13P

Vanen tro kørte vores forældre og frivillige spillerne rundt, så holdene kunne heppe på hinanden, og det er fantastisk at være vidne til den opbakning I giver til vores klubber og spillere. I er et kæmpe aktiv for vores foreninger. Tusind tak!!

Dresscode - Køresolbriller!!

På den sportslige front lykkedes det Helsingør-Borsholm Håndbold (HBH) at få medaljer med hjem fra Hillerød. Vores U17D hev bronze med hjem og vores U15P fik ligeledes en flot 3. plads og bronze med hjem. Kæmpe præstationer!! 

Sidst men ikke mindst sluttede vores U11P deres turnering af med finalekamp mod Hillerød Håndbolds U11P. Kampen endte 11-7 i HBH's favør og de stolte piger kunne hyldes I Royal Stage af alle deres klubkammerater, som var mødt op for at heppe dem frem til sejr.

U11P.

Tusind tak for en uforglemmelig weekend i det Nordsjællandske og mange tak til Hillerød Håndbold for den flotte afvikling af stævnet!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner