Påskecamp i AB: 80 børn og smil under solen

Akademisk Boldklub
22. apr. 2025

Kunstbanerne på anlægget i Bagsværd var fyldt med børn, fodbolde og træningsrekvisitter, da AB i påskeferien for 2. gang afholdt sin påskecamp. Over 80 fodboldglade børn deltog i tre intense og hyggelige dage fyldt med fodbold, fællesskab og forårssol.

På banerne blev der vist både lækre detaljer, præcise afleveringer og masser af mål. Vejret viste sig fra sin bedste side, og stemningen blandt børn, trænere og frivillige var lige så strålende som solen. Uden for kridtstregerne blev der hygget med frugtpauser, boldsnak og masser af grin.

Campen blev styret med sikker hånd af AB’s egne dygtige trænere, der sammen med engagerede U19-spillere sørgede for, at dagene forløb både struktureret og sjovt. De unge U19-spillere bidrog ikke kun med fodboldfaglighed, men også som et fint eksempel på, hvordan man kan udvikle sig i AB’s fodboldmiljø.

Simon Andresen, Head of Academy & Coaching i AB, er glad og stolt over forløbet:

"Jeg er meget stolt over, at vi i år oplevede en fordobling af antal tilmeldte deltagere til vores påskecamp, og at vi samtidig leverede en fantastisk camp for så mange glade fodbolddrenge, er jo helt fantastisk. Vi havde en god trænernormering og vi havde i år suppleret trænerholdet med flere af vores dedikerede og talentfulde U19-spillere. På den måde var der mulighed for en masse individuel coaching og udvikling. Jeg synes, at alle var med til at repræsentere klubben på den flotteste måde. Der skal lyde en stor tak til vores restauratør, Mads, som sørgede for frokost til alle ungerne alle 3 dage, ligesom vi også skal nævne en kæmpe tak til Ian Dalsgaard og hans butik, Rema 1000 Gammelmosevej i Lyngby, for sponsorat af juice, frugt og müslibarer til alle drengene. Slutteligt vil jeg gerne takke alle deltagere og deres forældre for at vælge AB Påskecamp og for det gode samarbejde. Vi håber at se jer til fremtidige camps i AB."

Påskecampen er en del af AB’s kontinuerlige arbejde med at engagere og udvikle unge fodboldtalenter i lokalområdet – og ikke mindst give børn sjove og udviklende oplevelser.

AB takker alle deltagere, forældre og frivillige – og glæder sig allerede til næste gang, fløjten lyder til campstart.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt