Østdanske Senior Mesterskaber til HGI

HGI Bordtennis
10. feb. 2020

Ole Vedfelt formåede sammen med makker Hans Laursen at genvinde deres titel som Østdanske Double Mestre i Herre Klasse 7, mens Christian Kastberg tog sig af sejren i Singlerækken. Herudover blev det også til sølv og bronzemedaljer til Hillerøds spillere, heriblandt Michael Kastberg og Ole Vedfelt, også i Herre Klasse 7 Single, hvor HGI vandt Guld, Sølv og Bronze.

Østdanmarks Bordtennis Union diskede endnu engang op med et mesterskab, denne gang ØM Senior, som blev afviklet på fornemste vis i Farum Arena.

Ud over de nedenfor nævnte podieplaceringer, havde vi haft flere muligheder hvis ikke Michael Kastberg havde været nødsaget til at trække sig under finalen i Herre klasse 7 Single. Skaden betød desværre at Michael måtte trække superdoublen med brormand Christian allerede inden start på doublerækken.
De to festlige "Hillerød Punishers" ville ellers have haft gode muligheder i klasse 7 doublen også.

Hillerød Punishers, doublemakkerne Michael og Christian Kastberg, måtte desværre trække sig pga Michaels skade under finaleopgøret mellem brødrene.

 
Formand Thomas Hjermind Jensen, som selv kunne hænge en sølvmedalje om halsen, evaluerede efterfølgende mesterskabet således: 
 
 Mandagsholdet viste vejen, og vi var helt suveræne i klasse 7. Dejligt at se en fantastisk gejst og entusiasme. Anders Quistgaard stillede igen op i et stævne og vandt en flot bronze medalje i herre klasse 1. Vi blev nr. 4 i kampen om klubpokalen, hvilket i sige selv er ganske godt klaret taget i betragtning af de relative få deltagere (12) vi var.  

Men, det kan vi gøre meget bedre næste år. Østdanmarksmesterskaber bør være en fest, hvor alle niveauer mødes til en hyggelig bordtennis weekend. Vi er en af de større senior klubber og bør gå forrest. Til næste år, nedsætter vi et HGI ØM udvalg, så vi kan vinde pokalen tilbage. Udvalgets primære formål vil dog være at skabe de sociale rammer under stævnet, så vi får det super hyggeligt som klub. Desuden tror jeg også der i det nye Bordtennis Danmark regi, er intentioner om at gå sammen og tænke nyt så vi kan få endnu flere deltagere med til de 3 Østdanmarksmesterskaber (Ungdom, Senior og Veteran). 

Tak til de spillere som deltog i år, vi glæder os til at få alle vores holdkammerater med næste år 
 
HGI Hillerød Bordtennisklubs podieplaceringer:

GULD 
Christian Kastberg – Herre Klasse 7 Single 
Ole Vedfelt/Hans Laursen - Herre Klasse 7 Double 

Herre Klasse 7 Double med vore Østdanske Mestre Hans og Ole


SØLV  
Thomas Hjermind Jensen/Dan Svendsen (Herlev) - Herre Klasse 1 Double 
Michael Kastberg – Herre Klasse 7 Single 

Sølv til Thomas og Dan i Herre Klasse 1 Double


BRONZE 
Anders Quistgaard-Leth – Herre Klasse 1 Single 
Ole Vedfelt – Herre Klasse 7 Single 

Anders tog sig af bronzemedaljen i Herre Klasse 1 Single

Ayad Khalib smashede sig til 1/8-del i Herre Klasse 6

Se alle enkeltresultater HER
Se ØBTU's officielle resultatliste HER.

Tak til ØBTU's folk, heriblandt vores egen Torsten S Hansen, for endnu et flot arrangement


 
 
AF: Thomas Hjermind Jensen / Louis de Voss.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt