OIK har fået ny formand

Odense Ishockey Klub
9. jun. 2023


På generalforsamlingen den 30. maj blev Mads Porsmose valgt som ny formand for OIK.

Mads er selv aktiv motionsspiller og samtidig er han far til Louis som spiller på U16. Mads blev valgt som suppleant for 1 år siden, men trådte ind som fuldgyldigt medlem i efteråret 22. På generalforsamlingen blev vi præsenteret for nogle af de mange gode ideer Mads vil arbejde med som formand.

Han kan få hjælp fra vores tidligere formand Thomas Olesen, som blev valgt til bestyrelsesmedlem. Thomas trak sig af personlige grunde fra formandsposten, men fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem, så vi kan gøre brug af hans viden og engagement.

Fra den hidtidige bestyrelse fortsætter Jens Hellsten (U6 og U8), Ole Andersen (Hockeyskolen)og Mads Lund (kasserer).

Vivian Larsen  (motionister og Bulldogs samarbejdet) blev genvalgt som suppleant, og det nye blod i bestyrelsen er repræsenteret ved Michael Petersen som I mange år har været aktiv dommer, holdleder og træner.

Der var mange spændende debatter på generalforsamlingen så bestyrelsen fik en del gode forslag til det fremtidige arbejde. Referatet er lagt op under ”Organisation, referater!”.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt