Nyt trænerteam til U14

Herlev Ishockey Klub
4. sep. 2023

Vi har fornøjelsen af at meddele, at vi har ansat tre nye trænere til vores U14-hold. Emil Løvig Larsen ansættes som juniorcheftræner, Christian Jørgensen ansættes som assistenttræner og Marcus Hvitfeldt Jensen ansættes ligeledes som assistenttræner.

 

Der er tale om en træner-trio, der er sammensat ud fra en strategi om, at klubben ønsker at udvikle egne unge trænere i kombination med en høj grad af kompetence og erfaring inden for ishockey. 

Emil, Christian og Marcus har alle stærk tilknytning til klubben. Emil har spillet i klubben, siden han var barn og har kortvarigt været forbi Herlevs elitehold, ligesom han har spillet to sæsoner i Canada. Christian er en sand Herlev-legende, som i halvdelen af sin karriere (hele 14 sæsoner i alt) har spillet på Herlevs elitehold, ligesom han har været tilknyttet det danske herrelandshold med op mod 50 landskampe. I hans karriere i den danske ishockeyliga i eliteserien står han noteret for hele 346 point i 365 kampe. Marcus har spillet ishockey i klubben i mange år og sluttede sin hockeykarriere på Herlevs U20-hold, og pt. spiller han på klubbens 2. Divisionshold.

 

Emil har i forrige sæson fungeret som træner på vores U12-hold, og mange af spillerne på vores nuværende U14-hold har tidligere haft Emil som assistenttræner. Christian og Emil har allerede været omkring U14 i nogle uger, og Marcus har mødt holdet for første gang i dag til alles glæde.

Vi er slet ikke i tvivl om, at træner-trioen vil bidrage til en god og udfordrende sæson for U14-holdet og vil kunne videregive deres enorme viden om ishockey til vores spillere i samarbejde med klubbens breddeudviklingschef Heidi Pihlmann Hansen.

Vi ser frem til en god sæson.

Med venlig hilsen 

Sportsudvalget

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner