Nyhedsbrev – Trænernyt for damesenior 2025/2026
Kære medlemmer, forældre og venner af klubben
Vi er meget glade for at kunne præsentere trænerteamet for vores damesenior 1. hold i den kommende håndboldsæson 2025/2026! 🔴🔵
Det er med stor stolthed, at vi byder Peter Bay Rasmussen velkommen som cheftræner for holdet, der skal spille i Danmarksserien. Peter bor i Taulov og bringer masser af erfaring og håndboldviden med sig. Han har allerede fulgt holdet tæt siden julepausen og kommer med en masse spændende idéer og visioner for den videre udvikling af holdet.
Ved hans side får vi også glæde af Rikke Gramberg Jensen, som overtager rollen som assistenttræner. Rikke har stået i spidsen for 1. holdet siden årsskiftet og kender derfor både spillerne og holdets kultur indgående – noget vi ser som en stor styrke i det nye trænersamarbejde.
Vi ser frem til et spændende samarbejde og er overbeviste om, at Peter og Rikke er det helt rette team til at løfte vores damesenior til nye højder!
Samtidig vil vi gerne sende en stor og varm tak til Charlotte Karup Kindt for hendes store indsats som træner siden nytår, hvor hun sammen med Rikke har stået i spidsen for holdet. Tak for dit engagement og din dedikation, Charlotte!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
#bolbrohåndbold #trænerpræsentation #danmarksserie