Nyhedsbrev sommer

FK Odsherred - Fodbold
30. jun. 2024

Klubhusbestyrer pr. 1. juli 2024

FK Odsherred Kunstgræsforening har ansat Peder Jørgensen i en fuldtidsstilling med start 1. juli 2024.

Her nogle af de centrale arbejdsopgaver.

· Ansvar for drift og vedligehold af FK Odsherreds klubhus og omkring liggende områder

· Koordinering af frivillige i forbindelse med kioskdrift og områdepleje i FK Odsherreds klubhus og fodboldbaner.

· Deltagelse i udvikling og organisering af FK Odsherreds aktiviteter.

· Faste opgaver for fodboldklubben efter aftale.

· Deltagelse i relevante møder, i og omkring drift af de ovenstående områder.

· Deltagelse i arbejdet med budgetter og regnskab.

· Status rapportering til og deltagelse i Kunstbaneforenings bestyrelsesmøder.

Ny repræsentant for fodboldafdelingen i FK Odsherred bestyrelse.

Fodboldudvalget har valgt Jesper Ilsø som fodboldens repræsentant i FK Odsherred bestyrelse. Jesper indtræder i bestyrelsen på mødet den 18. juli 2024.

Nye medlemmer af fodboldudvalget er Andreas Bentsen, Christian Jensen, Jesper Ilsø, Mads Vilken og Torsten Esmann.

Fodboldskole 1. juli – 5. juli 2024

FK Odsherred Fodbold afholder igen i år fodboldskole i samarbejde med DGI. I alt deltager 105 børn i alderen 6-14 år. Torsten og Andreas er ledere af fodboldskolen. I alt deltager omkring 20 trænere/frivillige fra fodboldafdelingen.

Præsentation af seniortrænere.

Tirsdag den 2. juli afholdes spillermøde og præsentation af seniortrænere og holdledere for klubbens i alt 4 seniorhold. Tilmelding via holdsport.

Samarbejdsaftale med DGI

Der er indgået en samarbejdsaftale med DGI som indeholder en økonomisk bevillig på kr. 37.000. Aktiviteterne skal afholdes efter sommerferien 2024 og senest afvikles ultimo maj 2025.

Fokus på brobygning og trivselsfremmende tiltag for vores børnehold, forældre og frivillige trænere.

Tiltag der fremmer relationerne mellem fodboldklubben, Vig skole og Børnehuset Regnbuen. Hvordan får vi flere til at spille bold og hvordan kan vi bedst fastholde børnene i tilbuddene.

Trivselsfremmende aktiviteter der fremmer dialogen og forståelsen mellem trænere, forældre og børnene.

Mere om dette projekt efter sommerferien.

Sommerland Sjælland Cup

Sommerland Sjælland var igen været en stor succes og vi har fået stor ros fra DBU/Sjælland. Cuppen gav et ganske fornuftigt overskud.

Tak til alle frivillige.

Tak til alle frivillige der har givet en hånd med omkring klubhusbyggeriet, vagter i pølsevognen, kampleder eller medhjælp i teltet under Sommerland Sjælland Cup. Uden jeres kæmpe indsats var disse aktiviteter slet ikke mulige at gennemfører. Jeres frivillige indsat for fodbolden er så vigtig og værdifuld.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner