Nyhedsbrev september
Så er der nyt fra klubben. Blandt nyhederne er, at vi kan offentliggøre den længe ventede dato for klubbens julefrokost. Læs mere i dette nyhedsbrev.
Velkommen til nyt medlem
I september har vi kunne sige velkommen til Johnny Olsen, der allerede har været til kamp for klubben, til Carl Nielsen Touren på Fyn.
Klubmesterskab 2024
Lasse Staurby Andersen blev klubmester i 2024. Det gjorde han på en 20 km. enkeltstart den 23. august. Mesterskabet blev fejret af alle deltagerne og en masse familiemedlemmer med helstegt pattegris. STORT tillykke til Lasse!
Evaluering af Carl Nielsen Touren
Den 22. september tog vi en chance og stablede en bustur på benene til Carl Nielsen Tour på Fyn. Det blev en fantastisk dag, hvor vi både fik cyklet i perfekt cyklevejr og fik fortalt en masse røverhistorier i busserne frem og tilbage.
Vi har fået en masse gode tilbagemeldinger efter turen og vi synes også selv, at den var en succes. Derfor kan det sagtens tænkes at vi skal stable flere ture på benene i 2025. Har du en god idé til, hvor vi skal tage hen?
Holdtræning i Muskelklubben
De seneste par år har vi hen over vinteren udbudt et hold i styrketræning. Det gør vi også i år, hvor vi har lavet aftale med Muskelklubben i Slagelse. Her er der fokus på cardio- og styrketræning, som der er evidens for, giver gode resultater for cykelryttere på både power output og udholdenhed.
Vi har i først omgang sagt ja til et hold hvor vi kan deltage 10 gange for 600/800 kr. for hhv. Bonus- og basismedlemmer. Tidspunktet bliver tirsdag fra klokken 20 til 21, hvor en instruktør vil svinge pisken og sikre, at vi får noget ud af træningen. Holdstarten vil være i uge 43.
Som et tillæg til aftalen vil det være muligt for deltagerne at få et fuldtidsabonnement til halv pris (175 kr. pr. md.), så formen rigtig kan blive bygget op. Læs mere om Muskelklubben på nedenstående link. Tilmelding skal ske på Holdsport på den aktivitet, der er oprettet tirsdag den 22. oktober.
Aktivitetskalender
Her er datoer og tidspunkter for aktiviteterne i resten af året.
Tirsdag d. 22. oktober kl. 20.00: Opstart på holdtræning i Muskelklubben
Fredag d. 22. november kl. 18.00: Julefrokost, detaljerne følger senere
Onsdag d. 11. december kl. 19.00: Årsafslutning med gløgg og æbleskiver i Vemmelev-Hallen.
Bedste hilsner
Bestyrelsen