Nyhedsbrev juni 2023

Indhold i dette første nyhedsbrev fra Holdsport.

• Formanden har ordet
• Skiburgeren 2023
• UOFFICIEL ROSKILDE SKIKLUB GOLF ÅBEN
• Generalforsamlingen er afholdt 9. maj 2023
• Crossfit lever i bedste velgående
• Team Winterberg
• 75 til sidste indendørs skigym
• FINMARKEN 2.-6. MARTS 2023 (… eller Gretes Vanvidstur)

Tak til bidragyderne for indlæg og billeder. Deadline for næste nyhedsbrev er søndag 13-08-2023. Gerne indlæg og billeder (hver for sig) i en mail til webmaster@roskildeskiklub.dk. 

Webmaster

Kære Skiklubmedlem 

Vi tager hul på Roskilde skiklubs 47. år. Tak til alle jer der mødte op og bidrog til en god generalforsamling. 

Ved denne generalforsamling trådte Henrik Jensen ud af bestyrelsen. Jeg vil takke Henrik for hans solide indsats i bestyrelsen og på Hedeland og for sin altid gode klubånd gennem flere år.  Henrik er stadig et stort aktiv i skiburgeren, hvor i kan finde ham denne sommer. 

I forbindelse med Henriks afgang byder vi i bestyrelsen velkommen til Niels Ellermann, der blev valgt ind. Niels har haft meget glæde af skiklubben de sidste 10 år, både på ture og til aktiviteter, så måske kender du ham allerede. Vi glæder os til at have ham med ombord i bestyrelsen. 

Alle sæsonens skiture er vel overstået. Vi sluttede sæsonen i Hemsedal med 5 fyldte hytter, en masse sol og noget af den bedste sne jeg længe har kørt i. Tak til alle jer turarrangører, der har meldt jer under fanerne og sendt så mange skiklubmedlemmer ud i sneen med hvert jeres touch. Turene i Roskilde Skiklub er vores kerne og der vi socialt kan dyrke vores fælles interesse for skiløb. Den næste tur er uden sne, men til syden i juli på vandretur i Toscana. 

Snart er det juni og det betyder Roskilde Festival. Vi har stadig mange ledige pladser i Skiburger boden, som skal besættes, så hop ind og meld dig på og kom glad og giv en hånd med. Jeg garanterer du går hjem med et smil på læben efter en vagt i Skiburgeren. Da vi skal bruge en masse hænder, må budskabet også meget gerne deles, så vi kan få fyldt op med frivillige. 

Som nævnt på generalforsamlingen har vores hjemmeside det ikke godt og den har derfor ikke kunne opdatere korrekt siden slut januar. Derfor har bestyrelsen i samarbejde med webmaster undersøgt forskellige nye webside set-up, der kan bidrage med det vi har brug for. Den nye løsning er lige gået i luften via Holdsport, som dækker både hjemmeside, aktiviteter, ture og medlemmer. 

 Et af vores hovedfokus i forbindelse med flytningen er også at gøre det så simpelt for medlemmerne. 

 Det håber jeg i vil synes, når vi engang er i mål. Vi takker for tålmodigheden og håber at vi alle får glæde at det nye set-up. 

Husk også at sætte et stort kryds i kalenderen ved den 27. august, når vi igen holder sommerfest på Hedeland.

Hvis vi ikke ses på festivalen, så ønsker jeg dig en rigtig god sommer. 

Mange hilsner 

Formanden 

Cecilie Laage-Petersen 

Skiburgeren 2023 

Festivalen nærmer sig og vi er godt i gang med forberedelserne, så vi kan sende mere end 20.000 burgere ud over skranken på 4 travle dage. 

Tak til alle jer, der har meldt sig til nogle af de mange opgaver, der er forbundet med at få burgerboden stillet op, sikre at vi kan få produktionen af burgere til at fungere og så efter en uge tage det hele ned igen.

På nuværende tidspunkt er vagterne ved at være fyldt op, men vi mangler lige de sidste frivillige medarbejdere.

Til klubbens medlemmer vil vi gerne reklamere for de nye 1-dags-vagter, hvor du arbejder 8 timer i boden og har adgang til festivalen den dag du arbejder. Vi har nogle 1-dags-vagter onsdag og torsdag, som vi gerne vil have besat.

Giv dig selv en god oplevelse, i hektiske men også hyggelige omgivelser sammen med andre medlemmer af klubben. Og glæd dig over, at være med til at skaffe en stor indtægt, der bruges på skiklubbens mange gode aktiviteter og på skiturene.        

Vi ser frem til endnu en succesfuld festival.

Mvh. Klaus /Skiburgerteamet

UOFFICIEL ROSKILDE SKIKLUB GOLF ÅBEN

I år afholder Roskilde Skiklub igen en hyggelig UOFFICIEL ROSKILDE SKIKLUB GOLF ÅBEN match for medlemmer af Roskilde Skiklub. Hedeland Golfklub lægger bane til denne gang.

Tid: 10 september kl. 13:00 – 13:30. Indtil 14 dage før matchen vil det være muligt at udvide deltagerantallet.

Den endelige indbydelse er på vej, men vi vil gerne give jer mulighed for at sætte kryds i kalenderen allerede nu.

Glade ski og golfhilsner fra Henrik, Lars og Arne

Generalforsamlingen er afholdt 9. maj 2023

Referat, regnskab 2022 og budget 2023 kan findes på Opslagstavlen efter login på Holdsport.

Crossfit lever i bedste velgående - så her er et stemningsbillede

Team Winterberg

Team Winterberg planlægger at gennemføre børne/bedsteforældreturen til Winterberg igen i uge 8, 2024, og undersøger desuden muligheden for at arrangere en tilsvarende tur til Branäs i Sverige i påsken dvs uge 13, 2024. 

75 til sidste indendørs skigym samt lækre sandwich fra Conditoriet

FINMARKEN 2.-6. MARTS 2023 (… eller Gretes Vanvidstur) 

De sidste 5 år har jeg været med på Gretes og skiklubbens langrendssafarier til Dolomitterne – fint præparerede langrendsspor, behagelige temperaturer, venlige tysktalende værter, hoteller med spa og swimmingpool, god mad og endnu bedre vin – for slet ikke at nævne det gode selskab. Så har man egentlig ikke behov for bedre langrendsture, eller hvad…? Tja altså der er jo de der Sirius gutter, som også ved lidt om at stå på ski, sne og kulde, som Grete havde kontaktet, og kan man sige nej til en tur til det nordligste Norge, hvor det drejer sig om kampen for overlevelse, … eller i hvert fald noget ret primitivt, og hvor nul luksus blev garanteret - foruden kulde, hårdt slid med pulk og risiko for at blive spist af bjørn, los, jærv og ulve, blive trampet ned af en elg, eller måske pludselig befinde sig på den forkerte side af grænsen ind til Rusland? Jeg kunne ikke, … for der var også mulighed for nordlys.

Okay – jeg kom muligvis også til at oversælge den lidt over for min 13-årige søn, da jeg forklarede, hvor jeg skulle hen, herunder at Siriusfolkene ville være bevæbnede, så lad mig i stedet blot slå fast, at det var en FED tur, også selvom vi ikke så nordlys – Godt nok sagde Grete en aften, at der denne aften skulle der være gode muligheder, fordi de så nordlys i nærheden … nede i Tromsø, hvorefter en anden lidt tørt bemærkede, at ”Tromsø ligger altså ca. 1.000 km væk…”. Ja Norge er et forbløffende langt land.

I alt havde vi tre dage på ski. Vi startede med en overnatning i en fin gammel turisthytte, hvor Frederik og Tobias (vores to Sirius guider) fortalte lidt om stedet, planen for de næste par dage og udleverede grej, hvilket bl.a. var en meget tung sovepose (de havde på forhånd sagt, at vi ikke skulle tage nogen med selv – og godt for det…!) et tykt liggeunderlag, 3 poser med frysetørret mad og poser med rosiner og nødder af forskellig slags. Det med bjørne skulle vi ikke være bekymret for, de sov … og ulv mv. var der ikke særlig stor risiko for – så ingen rifler og den slags – Og Rusland? Jo vi kunne se en russisk grænsepæl fra hytten, den lå vel 2-300 m. væk, lige på den anden side af elven. Det var også hér at en russisk Wagner soldat fornyelig var flygtet ind i Norge. I øvrigt også lidt specielt at turisthytten var så gammel som den var, for tyskerne havde i 1945 brændt det meste i området ned, da de trak sig tilbage fra russerne, men denne hytte havde altså fået lov at blive stående. 

Nu vel – vi brugte aftenen og den følgende morgen på at pakke hver vores store pulktaske og turrygsæk, og så var vi klar – eller næsten. Først skulle vi jo også lige have fjeld/turski på og spændes for hver vores orange pulk, som små trækheste. Det var både ret fremmedartet og sjovt.   

Planen var afgang kl. 9, og så gå 8 km ud til en hytte, hvor der ikke var strøm eller rindende vand, og som skulle være vores base de næste par dage. Vi var flere der tænkte, at 8 km,… ”det var da ikke særlig langt … og hvad skal vi så lave fra kl. 10:30 og resten af den dag?”, men det var der selvfølgelig en god forklaring på – og i øvrigt tog det 3 timer at tilbagelægge de 8 km.

Inden vi satte i gang (altid Tobias forrest og Frederik bagerst) forklarede de også, at vi gik 20 minutter, for så at tage en kort ”teknisk pause”, hvor man kunne rette på sin oppakning, få justeret beklædning mv., for det var vigtigt at vi ikke kom til at svede, fordi det fugtige tøj kan fryse til is, når man holder hvil  – ”if you sweat you’re dead” som Tobias sagde. Derefter skulle vi (og det gjaldt alle vores følgende ture) gå i ca. 50 minutter og tage et hvil på ca. 10 minutter for at drikke vand og spise nødder og chokolade, eller hvad man nu havde med, men hver af disse pauser skulle starte med at vi tog noget varmt tøj på, f.eks. dunjakke eller lignende. Derefter på ny 50 minutter med ski og pause på 10 minutter osv. Hvor koldt det var i løbet af dagen, blev jeg ikke rigtig klar over, men det var koldt når vi stod stille!

Når man går med pulk – og det har mange naturligvis prøvet – så er det klart, at det er lidt hårdt, når det går op, men så ved man i det mindste også hvor pulken er. Når det går ned ad, er det en anden historie, og man vil helst ikke torpederes bagfra. Jeg tror vi alle udviklede forskellige strategier for nedfarterne. Min var så vidt muligt at blive ved med at accelerere, så linerne var stramme, men så skulle det helst ikke pludselig gå stejlt op efterfølgende, og man skulle helst heller ikke have en skiløber foran sig med en mindre aggressiv strategi. Jeg prøvede også lade pulken køre ved siden af mig. Principielt kunne man også bare sætte sig på den og nyde en slædetur, men det var nu ikke så nemt som det kunne lyde.

Da vi endelig nåede hytten, skulle der ikke slappes af – tværtimod. Det var af med pulkene, på med varmt tøj, hælde varmt vand fra termokanderne på en pose med frysetørret mad, lade det stå ca. 15 minutter og så var den klar – lille bonus, man kunne holde på posen med sine hænder og få lidt liv i fingrene samtidig. Dernæst skulle der tændes op i hytten og dens sauna, der skulle hentes vand – ja altså først skulle der bores huller i isen på søen foran hytten, og vand i 20 liters dunke hentes op til huset. Pulkene skulle tømmes etc. Mange var også svært tilfredse med, at der var et das – det vender jeg tilbage til, jeg ventede nemlig med at besøge stedet til det var blevet mørkt.

Da alt det var gjort var der stemning for en lille langrendstur uden pulk – skønt!

Efter turen skulle der træffes en stor beslutning. Hvem havde lyst til at sove udenfor i sovepose?

Det havde mærkværdigvis alle, lige på nær mig. Så Frederik forklarede at i Sirius plejer man at stampe sneen til med ski, indtil der ikke længere er så meget blød sne. Når det er gjort, kan man lægge underlaget og ovenpå det soveposen. Så det blev forberedt mens der stadig var lidt dagslys. Imens lavede Tobias mad. Vi var flere der spurgte om han ville have hjælp, men naaaj, det var ikke nødvendigt – jeg tror han foretrak at lave den selv, og den blev så også både god, solid og helt rigtig, i forhold til det der var behov for (elggryde og kartoffelmos).

Efter aftensmaden gik nogen i sauna og blev skyllet/vasket, andre tændte bål. Jeg var kommet dertil at jeg måtte besøge dasset, men da det var mørkt tog jeg en pandelampe på (gik vi alle rundt med). Jeg gik ind på dasset, tog låget af hullet, og lyskeglen fra min pandelampe kastede lys ned i hullet. Jeg ved ikke hvorfor det overraskede mig, men den tanke slog mig, at jeg kiggede ned på en brun, stivfrossen model af Eiffeltårnet.

Næste morgen var jeg spændt på at høre, hvordan det havde været at sove under åben himmel. Nogen var faktisk rykket ind i hytten i løbet af natten, men de fleste var blevet ude. Når jeg spurgte, var der variationer i svarene. Én var imponeret over hvor varme soveposerne var, en anden havde sovet fint, når hun ikke var vågnet, hvilket dog var sket konstant. En tredje fortalte om, hvordan man skulle lukke soveposen helt til, så der kun var et lille hul, man kunne trække vejret igennem etc. Alle syntes dog omhyggeligt at undgå at ville svare, at de decideret havde ”sovet godt”…

Efter der var blevet fyret op i hytten, og der var spist morgenmad (havregrød med, sukker, rosiner, smør og syltetøj), skulle vi have en dagstur på ski, og altså uden pulk. Det ret åbne landskab var smukt og koldt. For de der havde gode ski var det en herlig tur. For andre, og det vil sige dem, der var så uheldige at have fået dårligt præparerede ski, hvor sne og is klumpede sig sammen under skiene, var det er udmattende tur. Frokosthvilet gik atter ud på hurtigt at komme i varmt tøj og så få hældt varmt vand på den frysetørrede mad … og få varmet fingrene osv. Nogen havde også brug for at få besørget … og hvad skal man gøre, når man nu flytter sig som en lang kolonne, og sneen er dyb til begge sider? Jeg noterede mig, at deltagerne udviklede forskellige teknikker, f.eks. at køre lidt længere hen ad sporet og så sætte sig på hug – Det fungerede fint, og, de fleste, havde alligevel tænkt sig at vende om, så de gule huller og streger burde ikke genere nogen. Det tilfælde, og den teknik, der imponerede mig mest, var den følgende dag, hvor en af deltagerne under en pause virkelig, virkelig havde brug for et toilet, men i øvrigt var bokset helt inde midt i kolonnen – løsning: Grave et latrin ind i snedriven umiddelbart ved siden af sporet, og så ”bakke ind”, mens man egentlig stadig havde fast sne under skiene i sporet – det fungerede også fint, og når man var færdig, lukkede vedkommende blot latrinet med sne.

Hjemkomst til hytten – hurtigt på med varmt tøj, hente brænde, fyrre op i hytten og i saunaen, hente vand i søen, tilberede aftensmaden, tænde bål etc. Aftensmaden fortjener lige kort at blive omtalt: Vi grillede Kamtjatka krabber over bål.

Nogle få valgte at sove ude, herunder jeg – og næste morgen forstod jeg, hvad de andre havde sagt om den første nat, selvom jeg tappert svarede, at det havde været en god oplevelse – ved ikke om nogen troede på det... Frederik fortalte, at da han i løbet af natten skulle op for at tisse, havde det lige passet med, at der væltede sne ned fra det tag, som han delvist lå under. Resten af natten havde han kunnet mærke, hvordan han tøede sne op i soveposen, hver gang han vendte sig… jeg fik at vide, at det havde været - 15 C.el.

Tredje og sidste dag på ski havde retning retur til turisthytten, om end ad en anden rute end dag 1 – så det var på med pulk. Det var piv koldt og hårdt. Teknisk pause efter 20 minutter og derefter rutinen med 50 + 10 minutter resten af turen. Det var lykkedes nogen at overtale Tobias til, at vi, da denne tur alligevel skulle gå lige forbi hans hus, kunne sætte vores pulke af hos ham, og derefter fortsætte blot med rygsækken. Fra hans hus fortsatte vi ned til den tilfrosne elv, Pasvikelva, på den del der også kaldes Langvatnet, mellem Norge og Rusland.

Vi kunne se både de norske og de russiske grænsetårne, som rager op i landskabet. Vi fik at vide, for Frederik havde været der, at de norske grænsevagter, når de stod og spejdede ind i Rusland, også kunne se deres russiske kollegaer, der gjorde fuldstændig det samme – altså spejdede ind i Rusland.   Vores mobiltelefoner, hvis man ikke havde slukket dem, eller sat dem på flytilstand, ønskede os velkommen til Rusland og oplyste om en uhyrlig mobiltakst for dataforbrug, men altså, … den egentlige grænse går, hvor elven er dybest, og nogen havde sørget for at sætte kviste i isen, så hvis vi blev på den norske side af dem, skulle vi være ok. Vi gik faktisk langs disse kviste et langt stykke, og nogen må have været lidt uopmærksomme, for af og til så det ud til at der var skispor på den russiske side. Det betød så også, at disse personer, selvom det må have været nok så kortvarigt, bevægede sig 3 tidszoner mod øst… og derefter 3 tidszoner mod vest, når de kom retur til Norge – se så synes man, at man er på en rigtig ekspedition! – senere på dagen fik jeg så at vide, at kvistene er sat et lille stykke fra den faktiske grænse, så ingen for alvor skulle kunne have fået problemer af det – og i øvrigt kiggede de russiske vagter jo den anden vej.   

En norsk patrulje på snescooter tjekkede os lige i forbifarten, men fandt ikke anledning til at stoppe os – for vi lignede vel bare, det vi var – danske skiturister der fik sig lidt af en oplevelse...

Om aftenen i hytten kunne vi alle atter hvile ud under helt civiliserede former – det kan også noget. Tobias og Frederik fik nu for første gang løsnet rigtig op for de mange historier fra Grønland – og de var spændende og sjove, men det må altså blive en anden gang I får dem. 

 Axel Lund, Roskilde, den 25. april 2023