Nyhedsbrev fra HIK Håndbold
Kære spillere, ledere, trænere og forældre
Sæsonen er i fuld gang, og vi vil gerne takke jer for de 6 første fantastiske måneder! Det har været en fornøjelse at se så mange engagerede spillere, forældre og tilskuere bakke op om klubben, både på og udenfor banen. Jeres støtte og entusiasme er kernen i vores fællesskab og den energi, der driver os alle.
Status fra sæsonens start Indtil nu har sæsonen været præget af nogle fantastiske fælles stævner og kampe, hvor der både er kæmpet og grinet. Det er fantastisk at mærke glæden i hallerne, når holdene træner og at se hvordan både hold og spillere udvikler sig. For de nye spillere har det også været en tid med indslusning, og vi kan mærke, hvordan alle bidrager til at gøre holdet stærkere sammen. En kæmpe tak til alle vores frivillige, ledere og trænere. Uden jer, var alt dette ikke muligt.
Fællesskab og glæde i fokus Hos HIK Håndbold tror vi på, at det vigtigste i klubben er fællesskabet. Uanset om det er under træning, til kampene eller til sociale arrangementer, oplever vi et fællesskab, der bygger på glæde, sammenhold og støtte. Derfor glæder vi os også til de kommende måneders aktiviteter
- Søndag den 17. november afholder vi SuperSøndag, hvor vi gør lidt ekstra ud af dagen for alle hold og vil også opfordre alle til at invitere familie og venner i hallen.
- Torsdag den 5. december holder vi vores årlige bankospil. Vi håber på en masse af jer vil komme og være med i kampen om de mange fede præmier.
- Tirsdag den 17. december afholder vi fælles juleafslutning for alle børne- og ungdomshold. Dette bliver en dag, hvor holdene kan hygge på kryds og tværs.
- Og så glæder vi os til den årlige fælles juletur som i år går til Thy Cup i Thisted
Vi har plads til flere
Vi har altid plads til flere i HIK Håndbold – så hvis du har en god ven eller en masse klassekammerater, der gerne vil prøve kræfter med håndbold, er I meget velkomne til at tage dem med. Det samme gælder flere hænder på gulvet. Sidder en af jer forældre med en lyst til at bidrage til klubben på den ene eller anden måde, er dette altid velkomment. Jo flere hænder jo bedre. Det behøver ikke være at man dedikerer sig for en hel sæson, men vi har brug for folk, der kan hjælpe til ved enkeltarrangementer som Super Søndag og juleafslutning. Tag fat I Christian Dalmose på 30114909 hvis det har interesse.
Tak for jeres støtte og engagement! Med dette første halvår bag os ser vi frem mod resten af sæsonen med masser af optimisme og forventninger. Tak til jer alle for at være en del af vores klub. Lad os fortsætte med at vise HIK Håndbold-ånden både på og udenfor banen – sammen gør vi vores klub stærkere!
Forza - HIK Håndbold
Mette Vestergaard - formand